Sønderborg Forsyning

Sønderborg Forsyning ansætter Christian Udby som ny direktør

Del
Direktør Christian Udby
Direktør Christian Udby

Sønderborg forsyning arbejder hver dag med at sikre, at fremtidens ressourcer bruges bæredygtigt og hele Sønderborg området bliver co2-neutral i senest 2029. 

Kunderne er i centrum hvad enten det handler om grøn fjernvarme, rent vand til husstande og erhverv, affaldssortering og håndtering og bedre renset spildevand.  – Alt sammen noget, den kommende direktør har godt styr på i sin nuværende stilling. Christian Udby forlader sin direktørpost i DIN Forsyning, Esbjerg for at blive direktør i Sønderborg Forsyning fra 1. januar 2023. Bag sig har han også erfaring fra direktørposten i Arwos i Aabenraa og rådgiverbranchen.

”Jeg glæder mig til at være med til at gøre en forskel i Sønderborg Forsyning”, 

siger Christian Udby, og uddyber 

”Sønderborg Kommune er kendt for at være visionær, når det gælder energi og bæredygtighed. Jeg ser frem til at arbejde i et forsyningsselskab med dygtige og dedikerede medarbejdere, hvor der er store ambitioner og mange vigtige klima og bæredygtigheds projekter som skal realiseres over de kommende år.”

Både sikker drift og bæredygtig udvikling.

Forsyningssektoren er både omdrejningspunktet for den grønne omstilling og den vigtige energiinfrastruktur, der hver dag sikrer forsyningssikkerhed for kunderne og samfundet. Samtidig er forsyningsselskaberne en vigtig brik i den bæredygtige udvikling af vores samfund og hvor ressourcerne genanvendes og for både kundernes og de næste generationers skyld. Det er i disse tider med energikrise godt med en sikker hånd på rattet.

”Med Christian Udby får vi en visionær og faglig kompetent direktør, som også har mange års erfaring med ledelse – det er lige det, Sønderborg Forsyning har brug for, for at komme i mål med vores ambitiøse projekter - som grøn fjernvarmeudrulning, Lillebælt Syd, Sektorkobling og et nyt renseanlæg, der skal bidrage positivt til et renere havmiljø ” siger Ellen Trane Nørby, Bestyrelsesformand for Sønderborg Forsyning. 

Både plads til visioner og kunder

Christian Udby har erfaring med sektorkobling, energi og forsyning helt generelt. Han bliver dermed ikke blot en vigtig spiller i forsyningsselskabet, han kommer også til at sikre Sønderborg Forsynings bidrag til Project Zero, Lillebælt Vind og andre vigtige projekter.

”Jeg er glad for den erfaring og faglighed, Christian Udby har med sig. Det kommer både vores store projekter og vores samarbejdspartnere til gode – ikke mindst i forbindelse med etableringen af Vindmølleparken Lillebælt Syd” siger Tom Hartvig, Bestyrelsesformand i Lillebælt Vind A/S og Næstformand for Sønderborg Forsyning.

Den kommende direktør lægger også vægt på kunderne og medarbejderne:

”Uden dygtige medarbejdere lykkes vi ikke. Og derfor er god ledelse og arbejdsglæde en forudsætning for succes. Også for at Sønderborg Forsyning hver dag kan levere service og understøtte de 75.000 borgere og over 3.000 virksomheder i Sønderborgområdet med ydelser, som de fleste ikke bemærker. Det er vigtigt for mig, at vi hver dag kan se vores kunder i øjnene. Kunderne skal mærke, at vi mener det, når vi siger, at vi er der for dem, og at vi sammen med dem passer på vores miljø og ressourcer ” siger Christian Udby

Sønderborg Forsyning:

  • Er et multiforsyningsselskab, som leverer vand, varme, renser spildevand og sikrer håndtering af affald fra husholdninger i Sønderborg kommune.

  • Var de første, som startede indsamling af mad- og drikke kartonner hos husstandene, og er således helt forrest i forhold til indsamling af genanvendeligt affald fra husholdninger.

  • Sikrer fremtidens drikkevand ved modernisering og nybygning af vandværker samt skovrejsning sammen med Sønderborg Kommunes vandsamarbejde.

  • Nedlægger 4 renseanlæg og bygger de kommende år et nyt højteknologisk renseanlæg med nogle af landets højeste krav til gavn for både havmiljø, energiforbrug og ressourceudnyttelse

  • Opfører vindmøller i Lillebælt i samarbejde med European Energy

Sønderborg Forsyning arbejder for at indfri ambitionen om CO2 neutralitet senest i 2029 (ProjectZero) ved blandt andet:

  • Elektrificering af skraldebiler og brug af biogas til transport af affaldscontainere

  • Produktion af CO2 neutral fjernvarme på Nordals

  • Opførsel af vindmølleparken Lillebælt Syd

  • Arbejder hen imod sektorkobling og udnyttelse af overskudsvarme

Kontakter

Christian Udby: 2483 4387


Ellen Trane Nørby, Formand for Sønderborg Forsyning: 6162 4258


Tom Hartvig Nielsen, Formand for Lillebælt Vind A/S, Næstformand i Sønderborg Forsyning: 2142 8552

Billeder

Direktør Christian Udby
Direktør Christian Udby
Download

Information om Sønderborg Forsyning

Sønderborg Forsyning



Følg pressemeddelelser fra Sønderborg Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye