Søndag samler sjællænderne ind for kræftsagen

Hvis det ringer på døren midt i formiddagskaffen på søndag, har du måske fået besøg af en frivillig indsamler, der er ude for at samle ind Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling.
Tidligt søndag morgen går frivillige i gang med at uddele indsamlingsbøtter, tasker og foldere til indsamlerne, som fra kl. 10.00 vil tage ud for at samle penge ind til kræftsagen i hele Region Sjælland.
- Jeg ser altid frem til at gå fra dør til dør, og det er rørende at mærke befolkningens store opbakning til kræftsagen. Min oplevelse er, at folk tager rigtig godt imod os, når vi er ude og samle ind, og det er med til at gøre Landsindsamlingen til en helt speciel dag, siger Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen, der selv skal på gaden for at samle ind søndag.
’Jeg er dybt taknemmelig’
Sidste år samlede 2.733 frivillige indsamlere 4.091.944 kroner ind i Region Sjælland.
- Jeg er dybt taknemmelig for, at tusindvis af frivillige i år stiller sig til rådighed for at samle ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det er en vigtig indsats, der både skaber håb og redder liv, siger Helen Bernt Andersen.
I 2022 var omkring 2.000 frivillige indsamlingsledere og hjælpere og ca. 15.000 frivillige indsamlere med til at samle næsten 33 mio. kr. ind ved Landsindsamlingen. I gennemsnit indsamles der 1.600 kr. pr. bøtte.
Derfor er din støtte vigtig
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.
Overskuddet fordeles med 61 pct. til forskning, 18 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og tre pct. til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.
Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger pengene fra Landsindsamlingen:
Landsindsamling 2023: Det går din støtte til
Støt som du vil
Der er rigtig god opbakning til landsindsamlingen i hele landet, og langt de fleste steder bliver der samlet ind fysisk enten ved husstands- eller gadeindsamlinger. Hvis du ikke er hjemme, eller foretrækker at donere digitalt, er der masser af muligheder for at støtte alligevel.
Du kan blandt andet støtte via sms ved at sende sms KB50, KB150 eller KB200 til 1422, så støtter du med henholdsvis 50 kr., 150 kr., eller 200 kr.
Du kan også støtte med et valgfrit beløb via MobilePay til 45 65 00, betalingskort eller det girokort, der bliver efterladt i din postkasse på søndag, hvis du ikke er hjemme.
Endelig er det igen i år muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk. Og du stadigvæk nå at melde dig som indsamler på tlf. 35 25 75 04 eller www.indsamling.dk. _________________________________________________________________
Sådan ser du dine lokale tal
Du finder de lokale og regionale indsamlingsresultater fra sidste års Landsindsamling på www.indsamling.dk
Download et foto af Helen Bernt Andersen:
https://www.cancer.dk/nyheder/presserum/find-ekspert/helenberntandersen/
Nøgleord
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:42236822frejb@cancer.dkBilleder
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: Screening har reduceret tarmkræft med 20 procent på ti år29.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er sket et markant fald blandt 50-74-årige efter indførelse af national screening. Den positive udvikling fortsætter kun, hvis flere deltager.
Smerter, angst og søvnløse nætter: Retningslinjer skal give et bedre liv efter kræft21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlige senfølger rammer tusindvis af tidligere kræftpatienter. Nye retningslinjer skal være med til at sikre, at alle får hjælp – uanset hvor i landet de bor.
8 ud af ti kommuner har røgfri arbejdstid - København halter efter15.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
København svigter sit ansvar, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny aftale mod asbest: - Vigtigt at mennesker beskyttes bedre mod asbest8.10.2025 18:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen skal beskytte ansatte i byggebranchen bedre mod livsfarligt asbest.
Nye tal: 7 ud af 10 unge har fået festen ødelagt af en fuld ven15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge drikker for meget, går det ud over både festen og vennerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

