Søndag samler midtjyderne ind for kræftsagen
31.3.2022 07:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Tidligt søndag morgen går frivillige i gang med at uddele indsamlingsbøtter, tasker og foldere til de mange indsamlere, som fra kl. 10.00 vil tage ud for at samle penge ind til kræftsagen i hele Region Midtjylland.
- Jeg ser altid frem til Kræftens Bekæmpelses årlige Landsindsamling og til at mærke den utroligt store opbakning fra alle de mennesker og familier, vi banker på hos. Det er en uundværlig støtte for kræftsagen, siger formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, der selv skal på gaden for at samle ind søndag.
Midtjylland samlede flest penge ind
Sidste år samlede 2.828 frivillige indsamlere 7.146.785 kroner ind i Region Midtjylland, der er dermed er den region i landet, hvor indsamlerne fik mest i bøtterne ved Landsindsamlingen 2021.
- En stor del af foreningens arbejde ville ganske enkelt ikke være muligt uden den enorme opbakning fra frivillige i hele landet, og jeg er derfor dybt taknemmelig for indsamlernes vigtige indsats og danskernes donationer, siger Helen Bernt Andersen.
Derfor er din støtte vigtig
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.
Overskuddet fordeles med 61 pct. til forskning, 18 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og tre pct. til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.
Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger midlerne fra Landsindsamlingen:
Landsindsamling 2022: Det går din støtte til
Støt som du vil
Der er rigtig god opbakning til Landsindsamlingen i hele landet, og langt de fleste steder bliver der indsamlet fysisk enten ved husstands- eller ved gadeindsamlinger.
Hvis du ikke er hjemme, eller foretrækker at donere digitalt, er det også muligt at støtte kræftsagen via sms, MobilePay 93 80 00 og girokort. Igen i år er det desuden muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk.
Du kan stadigvæk nå at melde dig som indsamler på www.indsamling.dk
______________________________________________________________________
Sådan ser du dine lokale tal
Du finder de lokale og regionale indsamlingsresultater fra sidste års Landsindsamling på www.indsamling.dk
Download et foto af Helen Bernt Andersen:
https://www.cancer.dk/nyheder/presserum/find-ekspert/helenberntandersen/
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Landsindsamlingen 2022
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Flertal af kandidater vil gøre tobak og nikotin dyrere13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse jubler: Et vigtigt skridt for folkesundheden.
Kræftens Bekæmpelse lancerer egen solcreme12.3.2026 09:22:44 CET | Pressemeddelelse
Ny solcreme skal beskytte mod solens UV-stråler og støtte kræftsagen.
Nye tal: Fire ud af fem unge brugere af nikotinposer er afhængige12.3.2026 06:18:35 CET | Pressemeddelelse
Færre unge ryger, men flere bruger nikotinposer. Hæv prisen på tobak og nikotin til mindst 120 kr., opfordrer Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange ryger stadig – sæt prisen op til mindst 120 kr.5.3.2026 09:18:35 CET | Pressemeddelelse
Den Nationale Sundhedsprofil viser fald i andelen af rygere i Danmark. Positivt, men udviklingen går for langsomt, siger Kræftens Bekæmpelse, som vil have prisen på cigaretter og nikotin ind i valgkampen.
Forskning giver for første gang svar på generel kræftrisiko hos børn af fædre med testikelkræft3.3.2026 15:35:44 CET | Pressemeddelelse
Forskning mindsker bekymring for kræft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
