Søndag samler frivillige ind for kræftsagen i Region Syddanmark
31.3.2022 07:00:00 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Tidligt søndag morgen går frivillige i gang med at uddele indsamlingsbøtter, tasker og foldere til de mange indsamlere, som fra kl. 10.00 vil tage ud for at samle penge ind til kræftsagen i hele Region Syddanmark.
- Jeg ser altid frem til Kræftens Bekæmpelses årlige Landsindsamling og til at mærke den utroligt store opbakning fra alle de mennesker og familier, vi banker på hos. Det er en uundværlig støtte for kræftsagen, siger formand i Kræftens Bekæmpelse, Helen Bernt Andersen, der selv skal på gaden for at samle ind søndag.
’Jeg er dybt teknemmelig’
Sidste år samlede 3.415 frivillige indsamlere 6.570.335 kroner ind i Region Syddanmark, der er dermed er den region i landet, hvor flest havde meldt sig som indsamlere i 2021. Syddanmark er desuden den region, hvor der blev samlet næst flest penge ind sidste år.
- En stor del af foreningens arbejde ville ganske enkelt ikke være muligt uden den enorme opbakning fra frivillige i hele landet, og jeg er derfor dybt taknemmelig for indsamlernes vigtige indsats og danskernes donationer, siger Helen Bernt Andersen.
Derfor er din støtte vigtig
De penge, der kommer ind ved Landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse.
Overskuddet fordeles med 61 pct. til forskning, 18 pct. til patientstøtte, 18 pct. til forebyggelse og tre pct. til administration. Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.
Derfor er foreningen dybt afhængig af dig og andre, der vælger at støtte sagen, og som på den måde er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.
Læs mere om, hvordan Kræftens Bekæmpelse bruger midlerne fra Landsindsamlingen:
Landsindsamling 2022: Det går din støtte til
Støt som du vil
Der er rigtig god opbakning til Landsindsamlingen i hele landet, og langt de fleste steder bliver der indsamlet fysisk enten ved husstands- eller ved gadeindsamlinger.
Hvis du ikke er hjemme, eller foretrækker at donere digitalt, er det også muligt at støtte kræftsagen via sms, MobilePay 93 80 00 og girokort. Igen i år er det desuden muligt at oprette en digital indsamling enten via Facebook eller via indsamling.dk.
Du kan stadigvæk nå at melde dig som indsamler på www.indsamling.dk
______________________________________________________________________
Sådan ser du dine lokale tal
Du finder de lokale og regionale indsamlingsresultater fra sidste års Landsindsamling på www.indsamling.dk
Download et foto af Helen Bernt Andersen:
https://www.cancer.dk/nyheder/presserum/find-ekspert/helenberntandersen/
Kontakter
Frej BrammingPresse- og kommunikationsrådgiver
Landsindsamlingen 2022
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Fanget i afhængigheden: 250.000 unge vil gerne ud af deres nikotinforbrug15.9.2026 07:00:37 CEST | Pressemeddelelse
Afhængigheden har godt fat i de danske børn og unge, men fire ud af fem ønsker at stoppe med at bruge et nikotinprodukt. Det viser nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF).
De færreste ved det: Alkohol øger risikoen for kræft1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 28 pct. af voksne danskere kender til sammenhængen mellem alkohol og kræft, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse hædrer to unge kræftforskere27.8.2026 19:45:28 CEST | Pressemeddelelse
Kumar Somyajit og Henry Smith er modtagere af Kræftens Bekæmpelses forskningstalentpriser 2026.
Ny forskning: Flere kvinder i Danmark begynder på hormonbehandling27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 20 år med lavt forbrug viser nye tal, at flere kvinder får hormonbehandling.
Kræftens Bekæmpelse vil investere i nye løsninger mod kræft26.8.2026 09:22:02 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen afprøver, om en impact fond kan skaffe flere midler og nye løsninger til gavn for kræftsagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
