Kræftens Bekæmpelse

Søndag går danskerne på gaden for at støtte kræftsagen

Del
Over hele landet går folk fra dør til dør med indsamlingsbøtterne for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde.
Formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen er taknemmelig over den store opbakning fra danskerne. Foto: Tomas Bertelsen
Formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen er taknemmelig over den store opbakning fra danskerne. Foto: Tomas Bertelsen

Søndag 7. april holder Kræftens Bekæmpelse sin årlige landsindsamling. Mere end 25.000 indsamlere forventes at gå på gaden for at bakke op om Kræftens Bekæmpelses arbejde med at forebygge og forske i kræft samt støtte og hjælpe de mange danskere, der er berørt af kræft.

Har du ikke meldt dig som indsamler, kan du nå det endnu. Det tager to-tre timer at gå en indsamlingsrute, fortæller formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen, som naturligvis også selv skal ud og samle ind.

Helen Bernt Andersen er stolt og imponeret over at se det engagement, de mange tusind frivillige lægger i arbejdet med landsindsamlingen.

- Vi ville ikke være, hvor vi er i dag som forening, hvis vi ikke havde den store opbakning fra alle de frivillige landet over, siger Helen Bernt Andersen.

Hun glæder sig over den varme og velvilje, som danskerne møder indsamlerne med. 

- Vi mærker virkelig, at befolkningen bakker op om kræftsagen, og det er vi meget taknemmelige over, understreger hun.

Vis flaget

Når de ihærdige indsamlere banker på dørene, er det dog ikke altid, døren bliver åbnet. Der er kun nogen hjemme hos omkring halvdelen.

Er man ikke være hjemme, når indsamlerne kommer forbi, er der mange andre måder, man kan støtte. Det kan ske via sms, en bankoverførsel, MobilePay og på indsamling.dk.

Ligesom de foregående år kan indsamlerne skrive deres personlige grund til at samle ind på et hvidt flag, som de hæfter på overtøjet. Og på sociale medier deler mange deres motivation sammen med #visflaget.

For hver 100 kroner, der samles ind, går de 62 kroner til kræftforskning, 19 kroner til patientstøttearbejde og 16 kroner til oplysning og forebyggelse. De sidste 3 kroner går til administration.

Du kan stadig nå at melde dig som indsamler ved at gå ind på www.indsamling.dk/bliv-indsamler/

Landsindsamlingen gav sidste år 33,5 mio. kr. til kræftsagen.

Kontakter

For yderlige information og interviewaftaler, kontakt:
Presse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelse Anne Diklev Pallesen, tlf. 27 77 10 04

Billeder

Formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen er taknemmelig over den store opbakning fra danskerne. Foto: Tomas Bertelsen
Formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen er taknemmelig over den store opbakning fra danskerne. Foto: Tomas Bertelsen
Download

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye