Tivoli A/S

Søndag er sidste dag med Vinter i Tivoli

Del
På søndag den 24. februar er det sidste chance for i år at børnene kan boltre i den overdækkede aktivitetsiglo Pingonesien, teste sig selv af i den anmelderroste virtual reality-oplevelse ”Bring the Spring” og skøjte foran NIMB. Der bliver også for sidste gang tændt op for nordlyset på Plænen og alle de andre ting der finder sted under Vinter i Tivoli. Tivoli åbner igen torsdag den 4. april med påsketema TV-klip af Vinter i Tivoli som kan bruges redaktionelt: https://youtu.be/Z9G5s1B2F5U

Sidste tur med anmelderrost virtual reality-oplevelse

 ”Bring the Spring”, der er en årets mest omtalte nyheder er en virtual reality-oplevelse i H.C. Andersen Slottet. I denne nyudviklede virtual reality-rejse, stiger gæsterne til vejrs i luftballon, vandrer gennem kløfter, bekæmper sværme af frostkrystaller og kommer helt tæt på sultne bjørne iført specialdesignet udstyr og VR-briller. Gæsterne har været meget positive på den nye VR oplevelse, der foregår indenfor. 

Sidste tur med nordlyset

På søndag kan gæsterne for sidste gang opleve nordlys i Tivoli. Tivoli bliver fra kl. 18.00 indhyllet i nordlys. Med laserlys, elektronisk lydcollage og røgeffekter, har Tivolis udviklingsafdeling skabt en oplevelse i området ved Plænen, hvor gæsterne nærmest står badet i nordlys. Nordlys er en af naturens egne opfindelser, et ekstraordinært naturfænomen, der optræder som et show af dansende lys på himlen, og normalt ikke noget, man oplever i Danmark.

Sidste tur i Pingonesien  I en lille ny landsby på Plænen rager en 15 meter høj specialdesignet iglo med navnet Pingonesien op. Landsbyen tager afsæt i det verdensberømte Rasmus Klump-univers og Pingo-figuren. Igloen indeholder overdækkede, tematiserede vinteraktiviteter, hvor især krudtuglerne blandt de yngre gæster kan boltre sig på rutschebaner, udfordre sig selv på stejle klatrevægge og deltage i sneboldkampe.

Forlystelser  Med undtagelse af forlystelserne i Det muntre Hjørne og Karavanen, der er lukkede pga. klargøring til sommersæsonen, kører over 25 forlystelser herunder Bjergrutschebanen og Fatamorgana. Rasmus Klump optræder i Glassalen og der er udstilling af PH lamper i Woodhouse mm.

Tivoli åbner igen torsdag den 4. april med påsketema

Yderligere information: fås hos Tivolis pressechef Torben Plank, 22 23 74 40, tpl@tivoli.dk 

Med venlig hilsen

Torben Plank
Head of Press, Brand & Communications
Pressechef, Brand & Kommunikation 
T  +45 22237440
TPL@TIVOLI.DK   
Vesterbrogade 3, 1630 København V www.tivoli.dk

   Vesterbrogade 3, 1630 København V www.tivoli.dk

Billeder

Information om Tivoli A/S

Tivoli A/S
Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
1620 København

33 75 04 40http://www.tivoli.dk/

Tivoli, der er Danmarks største turistattraktion med 4,4 mio. gæster i 2017, fejrer 175 års jubilæum i 2018. Som oplevelsesbrand byder Tivoli på aktiviteter året rundt: forlystelser, musik, scenekunst, restauranter, Food Hall, en have der skifter med årstiden, spil, hoteldrift og undervisning. Som Københavns største kulturudbyder er der tusindvis af billetter til salg til alt lige fra musicals ogballet til koncerter i forskellige genrer. Dertil kommer den gratis underholdning, som kan opleves i Tivoli: pantomimer, alverdens events, Tivoli-Garden og musik på Havens scener.

Følg pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tivoli A/S

Tivoli i København åbner med nyt vintertema den første februar24.1.2019 11:37:35 CET | Pressemeddelelse

Den 1. februar kl. 11 åbnes Vinter i Tivoli officielt. Sæsonen dækker skolernes vinterferie, Valentinsdag, det kinesiske nytår og lukker og slukker den 24.2.19. I 2019 bliver der bl.a. et nordlys tema, en nyudviklet virtual reality-oplevelse, udstillingen PH i Tivoli flere kørende forlystelser.Tivoli er også bidragyder til Copenhagen Light Festival i februar; både lysfestivalen og vintersæsonen nævnes af magasinet Lonely Planet som årsag til at København fik tildelt førstepladsen som byen man skal besøge i 2019.

Presseinvitation til presseaften til Vinter i Tivoli i København 31.1.19 fra kl. 16:0023.1.2019 13:18:49 CET | Presseinvitation

I anledning af, at Vinter i Tivoli officielt åbner den første februar vil vi gerne pressen i Tivoli. Her bliver I de første der eksklusivt kommer til at se alle nyhederne. Test den nye virtual reality oplevelse i H.C. Andersen Slottet og se som de første det spektakulære nordlys på Plænen. Det sker torsdag den 31.1.19 fra klokken 16:00 Se en lille virtual reality bid her: https://youtu.be/PEAuh9C9XNU

Ny udstilling i Tivoli markerer dansk stjernearkitekts 125-års fødselsdag22.1.2019 10:06:59 CET | Pressemeddelelse

Fra den 1. februar kan alle designinteresserede nærstudere PH’s historiske lamper, når udstillingen “PH i Tivoli” åbner i Woodhouse. Udstillingen er gratis efter entré til Tivoli. PH, Poul Henningsen, var i en årrække Tivolis chefarkitekt og har sat sit tydelige præg på forlystelseshaven. Denne historie fortælles sammen med historien om lampen, der blev folkeeje – i en udstilling, der er blevet til i et samarbejde mellem Tivoli og Louis Poulsen. Udstillingen varer hele 2019.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye