Søndag er Region Sjælland klar til at vaccinere børn under 12 år
26.11.2021 17:37:55 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland er i fuld gang med forberedelserne til at tage imod de første børn under 12 år, der skal vaccineres mod COVID-19. Det sker efter Sundhedsstyrelsens i dag har anbefalet at vaccinere børn mellem 5 og 11 år:
- Vaccination af børn vil finde sted i regionens lægebemandede vaccinationscentre, hvor der oprettes særlige børnespor. Personalet er blevet uddannet til at hjælpe børnene, så de får en tryg og rolig oplevelse, siger Trine Holgersen, direktør i Det Nære Sundhedsvæsen og vaccinationsansvarlig i Region Sjælland.
- Vi er vant til at vaccinere børn fra 12 år og opefter, og de erfaringer kan vi i høj grad trække på, siger Trine Holgersen.
Vaccination af børn i hele regionen
Der åbnes for vaccination af børn i de lægebemandede vaccinationscentre i Roskilde, Slagelse, Holbæk, Maribo, Nykøbing Falster, Næstved og Køge. Fra 1. december åbnes der også for vaccination af børn i Nakskov.
Tidsbestillingen åbner lørdag 27. november, og de første tider bliver tilgængelige fra søndag den 28. november:
- Allerede søndag går vi i gang med at vaccinere de første børn i den nye aldersgruppe, og i den kommende tid vil vi hurtigt have børneplakater, klistermærker, tryllepapir, engangstatoveringer, trøstebamser og andre børnevenlige tiltag på plads rundt omkring i centrene, fortæller Trine Holgersen.
Invitationer sendes til forældrenes eBoks
Invitationerne bliver sendt til forældrenes eBoks, og forældrene kan bestille tid til deres børn på www.vacciner.dk. For at blive vaccineret skal barnet komme sammen med en forælder, der skal give samtykke.
Årgangene inviteres i rækkefølge startende med de 10 til 11 årige, så alle børn vil have modtaget en invitation ved udgangen af uge 50. Børn, der fylder 5 år senere i år inviteres løbende og afsættes vacciner til dem.
Fakta
- Børn mellem 5 og 11 år får nu tilbud om at blive vaccineret med Pfizer/Biontech-vaccinen. Både det europæiske lægemiddelagentur EMA og Lægemiddelstyrelsen i Danmark har godkendt vaccinen til børn.
- Der åbnes for vaccination af børn i de lægebemandede vaccinationscentre i Roskilde, Slagelse, Holbæk, Maribo, Nykøbing Falster, Næstved og Køge. Fra 1. december åbnes der også i for vaccination af børn i Nakskov.
Kontakter
Kontaktpersoner: Trine Holgersen, direktør for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, 21 16 23 45
Pressevagten i Region Sjælland, 57 87 50 52
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Region Sjælland investerer 10 millioner i fremtidens uddannelser13.10.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire uddannelsesprojekter får tilsammen 10 mio. kr. fra Region Sjælland. Projekterne skal udvikle nye undervisningsformer, skabe bedre overgange mellem uddannelser og bidrage til, at unge og voksne fortsat har adgang til relevante uddannelsestilbud.
26 patienter er flyttet ind på det nye Sjællands Universitetshospital4.10.2026 12:35:06 CEST | Pressemeddelelse
Efterårets store flyttedag på Sjællands Universitetshospital er veloverstået. I løbet af søndagen er i alt 26 indlagte kræftpatienter flyttet ind på de nye, moderne enestuer i Køge.
Nu starter efterårets vaccination mod influenza og covid-191.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan udvalgte grupper af borgere blive vaccineret mod covid-19 og influenza. I Region Sjælland er der vaccinationssteder i alle 17 kommuner, så borgerne nemt kan blive vaccineret tæt på deres bopæl.
Nyt, specialiseret tilbud til børn og unge med funktionelle lidelser28.9.2026 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med funktionelle lidelser kan fremover få specialiseret hjælp på Holbæk Sygehus.
Særlig indsats sikrer 91 læger og 47 sygeplejersker til Region Sjællands hospitaler17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet indsats for at rekruttere flere læger og sygeplejersker har givet gode resultater på Region Sjællands hospitaler. De nye medarbejdere skal styrke de faglige miljøer, mindske behovet for dyre vikarløsninger og give patienterne bedre mulighed for at få behandling tættere på hjemmet. Indsatserne bliver nu ført videre i Region Østdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
