Sommertræf skal erstatte virksomhedernes nytårskur
25.11.2020 12:31:08 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
På en særlig dag i januar genlyder Galaksen normalt af den hyggelige sludren mellem tre-firehundrede erhvervsfolk, der netværker på kryds og tværs. Klapsalver, der hylder årets gazellevirksomheder og måske et lille 'yes!', når spændingen mellem de nominerede til prisen som årets socialt ansvarlige virksomheder udløses.
I år begynder året anderledes stille, når den årlige nytårskur for erhvervslivet udsættes, til det igen er muligt at samles. For eksempel under åben himmel til et større træf i sommerhalvåret, hvor virksomhederne allerede kan skrive 15. juni kl. 15 i kalenderen.
Det besluttede erhvervslivets og byrådets repræsentanter, da de på det seneste møde i kommunens erhvervskontaktudvalg endegyldigt aflyste den traditionsrige nytårskur, der ellers er den 10. i træk.
"Covid19 betyder desværre, at vi må aflyse nytårskuren i januar. Det er vi rigtig kede af, for nytårskuren handler om at mødes og netværke kommune og virksomheder imellem. Nu holder vi i stedet et erhvervstræf i forsommeren, hvor det forhåbentlig igen bliver muligt at mødes," siger Ole Bondo Christensen (A), Furesø Kommunes borgmester og formand for Erhvervskontaktudvalget i Furesø.
I 10 år har den største årlige begivenhed for erhvervslivet givet virksomhederne lejlighed til at hilse på kolleger, samarbejdspartnere og konkurrenter, mens de hører om årets gang set med borgmesterens øjne. Nu er banen åben for at udvikle konceptet, måske som et større arrangement med endnu større rækkevidde og appel for virksomhederne, siger Mogens Brusgaard, næstformand i Erhvervskontaktudvalget
"Det, som nytårskuren kan, er at skabe og forbedre synergien mellem virksomhederne og kommunen og mellem virksomhederne indbyrdes. Den gode ånd tager vi med videre, når vi nu går i tænkeboks i forhold til, hvordan vi afvikler et arrangement udendørs, forhåbentlig uden de mange restriktioner, som vi har i dag. Aflysningen er beklagelig, men jeg håber, rigtig mange alligevel vil tænke over, hvordan vi i erhvervslivet rækker ud mod hinanden lokalt og får gavn af hinanden gennem vinteren – også selv om vi ikke lige mødes til januar," siger Mogens Brusgaard.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø og formand for erhvervkontaktudvalget,
tlf 7216 5200
Mogens Brusgaard, næstformand i Erhvervskontaktudvalget i Furesø, tlf. 4070 1444
Erhvervskonsulent Flemming Ipsen, Furesø Kommune, tlf. 72 16 40 33
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
