Gjensidige Forsikring

Sommertid er højtid for naboklager: Her er de ting, der irriterer danskerne

Del

Høj musik, byggelarm og rod i indkørslen. For de fleste er sommeren forbundet med længe ventet tid i haven og i gården, men det er desværre også højsæson for konflikter mellem naboer. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring.

Selvom godt naboskab er noget, der er værd at efterstræbe, så erkender hver fjerde dansker, at de har haft konflikter med deres naboer.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige Forsikring. 

Og det er oftest høj musik, støjende husdyr, og uenighed om hegn og bevoksning mellem haver,  der skaber konflikter. 

Blandt konflikterne angiver ca hver tiende, at problemer med høj musik fra naboen har været årsag til en konflikt, mens fem procent peger på støjende husdyr som årsag til et belastet naboskab. 

På de efterfølgende pladser kommer uenighed om hegn eller bevoksning i skellet og truende eller ubehagelig adfærd, som henholdsvis fem og seks procent peger på som årsag til nabokonflikter. 

Tre procent siger, at larm fra naboens børn er en kilde til uro på vejen eller i opgangen. 

Set med positive briller er det kun én procent, der siger, deres nabo har 'glemt' eller været for lang tid om at aflevere lånt værktøj eller haveredskaber tilbage. 

Men konflikter med naboen fører sjældent noget godt med sig, og derfor bør man sørge for at tage eventuelle problemer i opløbet, inden de udvikler sig til deciderede konflikter, lyder det fra Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige Forsikring. 

- En god dialog med naboerne kan ofte tage rigtig mange problemer i opløbet. For det kan sagtens være, at en nabo slet ikke er klar over, deres adfærd er generende, og derfor bør man i første omgang sørge for at holde en god tone og gøre opmærksom på ens problemer tidligt, inden det udvikler sig til en decideret konflikt, hvor kommunen eller en konfliktmægler skal ind over, lyder rådet fra Henrik Sagild.

Samtidig opfordrer Henrik Sagild til at følge det gamle råd om at opføre sig overfor andre, som man gerne så, de opførte sig overfor en selv. 

- Hvis du eksempelvis skal høre høj musik i sommerperioden, så husk at lukke dine vinduer, og hvis du skal slå græs, så lad være med at gøre det meget tidligt om morgenen eller sent om aftenen, siger han. 

Om undersøgelsen

Underesøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj 2019 blandt 1560 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Se vedhæftede dataark for detaljer om undersøgelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om Gjensidige Forsikring

Gjensidige Forsikring
Gjensidige Forsikring
A.C. Meyers Vænge 9
2450 København SV

70 10 90 09https://www.gjensidige.dk/

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.900 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og opsparing. Driftsindtægterne var 26 mia. NOK i 2018, mens forvaltningskapitalen udgjorde 157 mia. NOK.

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum