Dansk Byggeri

Sommerstemningen har ikke helt indfundet sig i byggeriet

Del

Selv om det er 28-30 grader uden for, og byggeriet nu i fem år har befundet sig på en opadgående kurve, er virksomhederne ikke kommet i sommerstemning endnu. Dansk Byggeris Cheføkonom Bo Sandberg er dog optimist.

Bygge- og anlægsbranchens forventninger er samlet i det såkaldte sammensatte konjunkturindikator, som har overraskende svært ved at komme op i det positive territorium.

- Fra april til maj steg Danmarks Statistiks indikator ganske vist fra et nettotal på minus 4 til nu minus 1, men der mangler lige det sidste, siger Bo Sandberg.

Nettotallet i Danmarks Statistiks konjunkturindikator dannes ved at trække virksomhedernes negative bedømmelser fra de positive. Og der er gode udsigter til, at tallet vil stige.

- Mon ikke den sammensatte konjunkturindikator i byggeriet formår at kravle op i det positive felt senere på sommeren? Der er en ret stabil fremgang i bygge- og anlægsbranchen, særligt trukket af boligbyggeriet, siger Dansk Byggeris cheføkonom.

- I Danmarks Statistiks konjunkturbarometer kommer optimismen blandt andet til udtryk ved, at bygge- og anlægsranchens ordrebeholdning stille og roligt bevæger sig i positiv retning. I maj var der i gennemsnit 5,6 måneders arbejde i ordrebøgerne.

Mangel på medarbejdere

Som en naturlig konsekvens af de senere års fremgang i bygge og anlæg, er manglen på medarbejdere rykket øverst op på listen over udfordringer. I maj blev 26 procent af byggevirksomhederne begrænset i produktionen pga. mangel på arbejdskraft, mens halvt så mange, 13 procent, bremses af mangel på efterspørgsel.

- I øjeblikket har den opfattede mangel på medarbejdere stabiliseret sig på det forholdsvis høje niveau omkring 25 procent. Og der er ingen grund til at tro, at udfordringen med at skaffe kvalificerede medarbejdere er ved at gå væk af sig selv. Den er kommet for at blive og vil formentlig stige igen senere på året. Men det er jo en mere positiv udfordring end hvis, der ikke var nok at lave, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Kontakter

Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum