Sommerpakke bør fremme turisme i hele Danmark
På pressemøde i Finansministeriet torsdag præsenterede regeringen sit udspil til en ny sommer- og erhvervspakke. I pakken er der afsat 800 millioner kroner til at sætte gang i turisme- og oplevelsesøkonomien.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser frem til, at man igen i år vil indføre en sommerpakke, der giver en hjælpende hånd til de ellers hårdt ramte turisterhverv:
- Der hersker ingen tvivl om, at hjælpen er kærkommen i en tid, hvor coronakrisen har ramt danske turismeerhverv særlig hårdt. Sidste års sommerpakke var på mange måder en succes, der med tiltag såsom forhøjet fradrag på sommerhusudlejning, boost af Ø-PAS og ø-turisme samt gratis færger satte gang i turismen rundt om i landet, siger Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Derfor undrer det mig, at de tiltag der før har vist sig succesfulde ikke umiddelbart har fundet deres vej til regeringens udspil. Land og by er hinandens forudsætninger. Derfor mener jeg, at sommerpakken bør understøtte turismeerhvervet både i de største byer og i resten af landet. Den balance afspejler regeringens signaler om mulige tiltag desværre ikke.
Der er dog også positive takter i regeringens udspil. Formanden for Landdistrikternes Fællesråd hæfter sig blandt andet ved finansministerens udtalelser om, at nedsatte færgetakster er i spil i en ny sommerpakke.
- Vi ved fra sidste år, at nedsatte færgetakster i den grad gjorde en forskel for øerne. Derfor glæder det mig, at regeringen lægger op til at videreføre tiltaget i en ny sommerpakke, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Regeringen forhandler i de kommende uger om sommerpakkens endelige udformning. Landdistrikternes Fællesråd har allerede været i kontakt med flere erhvervs- og landdistriktsordfører blandt folketingets partier og vil følge de kommende forhandlinger tæt.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge Bach, Public Affairs Assistent i Landdistrikterne Fællesråd, tlf. 53850127, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum