Sommerlejr i Skjern er fuldt booket: Vi glæder os til at møde børnene
18.6.2020 08:21:59 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Der har i år været rift om pladserne på Blå Kors' sommerlejr i Skjern, hvor der den seneste måned har været venteliste.
Lejren finder endnu engang sted på Finderup Efterskole, hvor lejrcheferne Randi Madsen og Ruben Steengaard er klar til at tage imod børnene sammen med en masse andre frivillige voksne.
Randi Madsen har været med som frivillig på en af Blå Kors sommerlejre tidligere, men det er første gang, at hun skal være lejrchef. Hun glæder sig til at give børnene nogle gode dage.
"Det bliver rigtig spændende. Det er fedt at opleve, når børnene har en rigtig god uge. Man får dobbelt så meget tilbage, som man giver. Det er der, man oplever, at det virkelig giver mening", siger Randi Madsen.
I alt 35 børn i alderen 7-12 år er tilmeldt lejren, som starter mandag den 29. juni og slutter fredag den 3. juli. Lejren er for børn fra familier med for eksempel sociale udfordringer, alkohol- eller stofmisbrug i familien eller familier, som er økonomisk trængte.
Styr på hygiejne og sikkerhed
Planlægningen af lejren har været i gang længe. De seneste måneder har man hos Blå Kors arbejdet på højtryk for at sikre, at lejrene kunne afholdes trods situationen med coronavirus.
På lejrene er der derfor masser af håndsprit, værnemidler og fokus på at opdele børnene i mindre grupper. Størstedelen af aktiviteterne foregår udendørs og hver dag kommer der et professionelt rengøringsfirma.
"Vi er glade for, at vi kan holde lejren. Det er en måde, vi efterhånden er vant til at leve på alle sammen med at spritte hænder og holde afstand, så vi gør alt, hvad vi kan for at passe på hinanden og have fokus på det, det handler om. At give børnene en god uge," siger lejrchef Randi Madsen.
I løbet af dagene skal børnene blandt andet på udflugter og deltage i forskellige aktiviteter på efterskolen.
Blå Kors afholder i alt otte sommerlejre i Jylland og på Sjælland og Fyn.
Information til medier
Hvis du som journalist eller fotograf ønsker at besøge lejren i Skjern, skal du tage kontakt til en af nedenstående kontaktpersoner og aftale besøg.
Kontakter
Karen Klemmed HviidFerielejrchef i Blå Kors Danmark
Tlf:23334465kkh@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

