Sommerlandet skal summe af science
1.7.2021 09:01:56 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

Skolernes sommerferie er startet, og strandudsigt og skønne fælles oplevelser kalder på danskerne. På Science Museerne er salget af deres nyeste tiltag ScienceTakeaway - en museumsoplevelse ud af huset - i fuld gang. I juli måned åbner museerne op for Sciencesaloner på Steno Museet, sommerhimlen i Planetariet og planteopgaver i Væksthusene. Det hele er målrettet børn fra 6 år og op. Budskabet er, at alt man behøver for at ”opleve science”, er at være nysgerrig.
”Vi vil gerne åbne børnefamiliernes øjne for, at naturvidenskabelige eksperimenter, botaniske opdagelsesture og stjernekiggeri ikke kun er for sciencenørder og astronautaspiranter,” siger museumsdirektør Bent Lorenzen, Science Museerne, Aarhus Universitet. ”Naturvidenskab handler dybest set om at undersøge vores verden og eksperimentere. Fra det mindste til det største. Hvordan kan man kende forskel på forskellige planter? Hvad sker der, når man sætter en kobbertråd til et batteri? Hvordan kan man kende forskel på stjernebillederne og forskellige planeter? Alt det vil vi gerne sætte børnefamilier over hele landet i gang med at undersøge i deres sommerferie. Så vi håber, at naturvidenskab kommer øverst på børnefamiliens ønskeliste over, hvad de skal lave i sommerferien, og at hele sommerlandet kommer til summe af science.”
Derfor er sommerferien på Science Museerne i år delt mellem ScienceTakeaway, som er uafhængigt af, hvor man opholder sig i sommerferien, og forskellige science-aktiviteter på Steno Museet og i Væksthusene. Det er dog helt oplagt at kombinere det ene med det andet, og ScienceTakeaway indeholder derfor også en fribillet til Steno Museet for hele familien.
Fakta
Om Sciencesaloner på Steno Museet
I juli måned inviterer Steno Museet på Sciencesaloner i familiehøjde. Om tirsdagen udforsker vi de skjulte kræfter, når vi slår os løs i Ørsteds elektrosalon med små forsøg. Om torsdagen sætter vi spot på Solen, mærker på stjerneskud og får styr på himmelmekanikken.
Elektrosalon tirsdage kl. 13.00 og 14.00
Solen – vores stjerne torsdage kl. 13.00 og 14.00
Varighed ca. 45 min.
Billetter koster 30 kr. for voksne, når entreen er betalt. Deltagelse er gratis for børn. Billetter købes i billetsalget på Steno Museet på dagen efter først-til-mølle.
Om Sommerhimlen i Planetariet
Hver dag i sommerferien rejser vi til Sydeuropa, Mars og Andromedagalaksen.
Alle dage undt. mandag kl 12 og 14. Pris 30 kr. Anbefales fra 6 år og op.
Om Sommerferie i Væksthusene
I Væksthusene er der fokus på farver. Planter er nemlig ikke bare grønne. Så man kan komme på farvejagt i husene. Der vil også være en formidler, som kan fortælle mere om planterne. Der er også mulighed for at se fotoudstillingen "Vilde Vækster" som går tæt på vilde, danske planter.
Både opgaver og adgang til Væksthusene er gratis.
Om Mars kalder -ScienceTakeaway i sommerferien
De to marsbørn Pi og My har boet hele deres liv på Mars i et lukket økosystem. De er meget nysgerrige og vil gerne finde ud af, hvordan det er at bo på Jorden. Ved hjælp af en magisk postkasse har de sendt breve til Science Museerne og skrevet om nogle af de ting, som de undrer sig over på Jorden, og som de gerne vil have hjælp til at finde ud af.
ScienceTakeaway består både af en fysisk del i form af en take-away pakke, en digital del med bl.a. små film og en besøgsdel med fribilletter og ”et marsbrev”, som man kan aflevere på Steno Museet eller i Væksthusene i Den magiske postkasse med hotline til Pi og My.
ScienceTakeaway koster 299 kr. 2 stk 500 kr.
Læs mere på https://sciencemuseerne.dk/sciencetakeaway
ScienceTakeaway er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og en del af Kickstart Kulturturismen https://www.wonderfulcopenhagen.dk/kicktstartkulturturismen
Åbningstider i skolernes sommerferie (26. juni til og med 8. august 2021)
Steno Museet
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
Tirsdag-søndag kl. 10-16
Mandag lukket.
Planetariet er åbent for forestillinger kl. 12 og 14 alle åbningsdage i sommerferien. Deltagerloft følger de aktuelle COVID-19 restriktioner.
Billetpriser
Voksne: 30 kr.
Børn og unge under 18 år: Gratis
Planetariet, uanset alder: 30 kr.
Væksthusene
Peter Holms Vej
8000 Aarhus C
Mandag-fredag kl. 9-17
Lørdag-søndag og helligdage kl. 10-17
Aftenåbent hver onsdag fra 2. juni 2021 til kl. 22. Køkkenet lukker kl. 21.
Væksthusenes Cafe åbner alle dage kl. 10.
Adgang til Steno Museet og Væksthusene kræver gyldigt coronapas og følger de gældende retningslinjer.
Kontakter
Kommunikationskonsulent ved Science Museerne Trine Bjerre Mikkelsen
mobil: +4593508248, tbm@sm.au.dk
Billeder






Links
Information om Aarhus Universitet Science Museerne
C. F. Møllers Allé 2
8000 Aarhus C
87155415https://sciencemuseerne.dk/
Om Science Museerne
Steno Museet i Universitetsparken og Væksthusene i Botanisk Have Aarhus hører under Science Museerne, som også omfatter Herbariet i Universitetsparken samt Ole Rømer-Observatoriet. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på http://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Science Museerne får ny direktør1.9.2026 09:58:20 CEST | Pressemeddelelse
Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
Sommerferie med kroppen, stjernerne og videnskaben i centrum25.6.2026 09:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling om den oversete krop, stjerneoplevelser i Planetariet, gratis event om solfomørkelsen, en sjov sporleg og spændende rundvisninger. Hele familien er inviteret med på en sommerferie fyldt med oplevelser på Steno Museet.
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum