Boligsiden.dk

Sommerhuspriserne stadig i bund trods prisstigning

Del

Salgsprisen på sommerhuse steg markant i april måned, viser seneste opgørelse fra Boligsidens Markedsindeks. Alligevel ligger priserne stadig under sidste års niveau, så der er gode muligheder for at finde et billigt sommerhus.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

I april steg salgsprisen for et sommerhus med 3,4 procent fra måneden før, hvilket fik prisen op på 13.931 kroner pr. kvadratmeter på landsplan. Det er en ganske markant stigning, der primært er ansporet af sæsonen.

Sommerhusmarkedet har dog langt fra været en guldåre de seneste år, hvor priserne er faldet og har ligget stille på et lavt niveau. Salgsprisen på sommerhuse i april lå 1,6 procent under niveauet i april 2015.

”Sommerhuspriserne er ikke steget på samme måde som villaer og ejerlejligheder de seneste år, selvom det med en generelt stærkere økonomi i samfundet og et meget lavt renteniveau er mere fordelagtigt at købe sommerhus nu end for nogle år siden”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Stor elastik i priserne i Midtjylland og Hovedstaden

I Region Midtjylland og Sjælland lå sommerhuspriserne i april højere end i april 2015. Sidste år toppede sommerhuspriserne i Midtjylland i efteråret, men siden da er de faldet med 11 procent frem til april. Det er også tilfældet i Region Hovedstaden, hvor priserne steg kraftigt og efterfølgende har taget et pænt dyk på 5 procent.

”Der er nogle tegn på, at der er elastik i priserne, trods et gennemsnitligt lavt niveau. De udfald, vi så sidste sommer, er tegn på en større vilje til at betale mere for sommerhusene, end vi tidligere har set”, siger Birgit Daetz.

Højere priser på huse og lejligheder

Salgsprisen steg også for både villaer og rækkehuse og ejerlejligheder i april. Der blev lagt 1,1 procent til salgsprisen for villaer og rækkehuse fra marts til april, mens salgsprisen steg med 1,4 procent for ejerlejligheder i samme periode.

Nedslaget faldt fra marts til april i alle regioner på nær Midtjylland for villaer og rækkehuse, mens nedslagene for ejerlejligheder blev mindre i alle regioner i samme periode. I gennemsnit fik køberne et nedslag på 540 kroner pr. kvadratmeter for villaer og rækkehuse i april, mens der for ejerlejligheder blevet givet næsten det samme, nemlig 538 kroner pr. kvadratmeter.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum