Sommerhusmarkedet overrasker positivt i maj
15.6.2022 06:01:00 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Salget af sommerhuse er det, der overrasker mest i Boligsidens nye tal for boligsalget i maj.
Der er solgt 1.034 sommerhuse i maj, hvilket er det højeste månedsresultat indtil videre i 2022 - en fremgang i forhold til april på 26 %, konstaterer ejendomsmæglerkæden Home.
”Lige som man måske gik og troede, at sommerhussalget var på vej i vinterdvale efter de seneste to års vilde salgstal, så er er igen mere gang i sommerhusmarkedet,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.
Sommerhusene slog også huse og lejligheder på prisstigninger fra april til maj.
”Det er slet ikke en efterspørgsel på samme niveau som under Corona, men et flot salg, der er på niveau med årene inden, og det understreger, at danskerne fortsat har lyst til et sommerhus,” siger Homes markedsanalytiker.
”Køberne er ikke slået ud af de højere renter og priser, når vi ser på handlerne i maj. Køberne har samtidig fået flere huse at vælge imellem, fordi flere sommerhusejere sætter til salg. Det giver flere sommerhushandler,” uddyber Henrik Hauthorn Jensen.
Han vurderer, at flere familier har fået smag for at holde ferie herhjemme under Corona, og at flere regner med at gøre det i fremtiden.
Salget af huse/rækkehuse og lejligheder har også klaret sig godt i maj, så samlet set er boligsalget gået frem med næsten 1.000 handler fra april til maj – det svarer til ca. 13 % fremgang.
”Boligmarkedet er bestemt ikke gået i stå, men vi skal til at vænne os til et nyt niveau efter Corona – mere som i årene inden og faktisk slet ikke så ringe,” lyder det fra Homes analytiker.
”Man kan sige, det næsten er imponerende med den usikkerhed, vi ser for tiden som følge af krigen i Ukraine, men jobmarkedet er fortsat utrolig stærkt, og det hjælper boligmarkedet lige nu,” siger Henrik Hauthorn Jensen.
Faktisk er boligsalget i årets fem første måneder i år højere end i alle årene fra 2015-2019, viser Boligsiden tal.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenTalsperson - presseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkBilleder

Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Første månedstal i 2026: Tempo ned, priserne op4.2.2026 08:06:46 CET | Pressemeddelelse
Boligbrief: Fremvisninger og handler gik tilbage i januar, mens priserne på villaer og sommerhuse steg - lejlighedspriserne faldt lidt
Nattelivet er nu danskernes værste nabo3.2.2026 06:02:00 CET | Pressemeddelelse
Natåbne barer og diskoteker overhaler bandeklubhuse. Støj, uro og manglende nattero fylder mere end frygten for de klassiske skræknaboer - selv for unge og i alle regioner, viser undersøgelse fra YouGov og home
Flertal af boligejere overvejer grønt fradrag: Det kan du få tilskud til i 202629.1.2026 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Forskelle i regioner: Forbedringer kan have stor betydning for boligsalget – flest siger ja eller overvejer i Jylland og på Fyn – færrest på Sjælland
Kendt branche bag stor beslutning: Ny uddannelse skal styrke unges start som mægler12.1.2026 07:01:00 CET | Pressemeddelelse
Målet er større tiltrækning og mindre frafald i mæglerbranchen, når home lancerer et nyt 18 måneders obligatorisk traineeprogram i kæden - "afgørende" siger unge mæglere
Top 3-boligår: Tocifrede stigninger i handler og priser i 20258.1.2026 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
BOLIGBRIEF: Det koster hus i din region :: høj aktivitet har presset udbuddet i bund – og det kan øge konkurrencen om boligerne i 2026, forventer mæglerkæden home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
