Sommerhuse - årets klareste solstråle på boligmarkedet
Resumé: (se uddybning, grafer og tabeller i vedhæftede - kommentar herunder)
- homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder steg 1,6 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
- Fremvisninger af huse steg med 3,7 % i samme periode, mens antallet af fremvisninger af sommerhuse steg 3,0 %.
- Over det seneste år er antallet af husfremvisninger steget med 5,7 %, mens fremvisninger af ejerlejligheder er steget med 16,4 %.
- Sommerhusene havde hele 29,4 % flere fremvisninger i marts end samme måned sidste år.
- Interessen for at se på bolig ligger på et højt niveau historisk set.
Ifølge homes fremvisningsindeks, som normalt er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, steg antallet af fremviste huse 3,7 % fra februar til marts (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et 3-måneders glidende gennemsnit. Sammenlignet med for et år siden lå fremvisningerne af huse 5,7
% højere i marts.
Antallet af fremvisninger af lejligheder er steget med 1,6 % fra februar til marts
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Fremvisningerne af lejligheder lå hele 16,4 % over marts 2018 (sæsonkorrigeret),
når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Antallet af fremvisninger af sommerhuse er steget med 3,0 % fra februar til marts
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Det faktiske antal fremvisninger svinger naturligvis en del igennem året med december
som den måned, hvor der er absolut færrest, der ser på sommerhus.
Sommerhussæsonen er for alvor begyndt at tage fart i denne måned.
Antallet af fremvisninger af sommerhuse lå rekordhøje 29,4 % over marts 2018
(sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.
Det er en ret stor stigning også taget i betragtning, at det meste af påsken sidste år lå i marts, som normalt byder på flere fremvisninger af sommerhuse.
KOMMENTAR til home Fremvisningsindeks for marts 2019, Michael Dalsager senior kommunikationskonsulent i Home:
”Sommerhusene er foreløbig årets klareste solstråle på boligmarkedet. Interessen overgår vores forventninger. Antallet af fremvisninger ’boomer’, selv om køberne faktisk har lidt færre sommerhuse at vælge imellem for end for et år siden.
Der er mange forklaringer på, at der er ’sol over sommerhusmarkedet’ – allerede inden vi når den absolutte kickstarter, som påsken plejer at være. For det første er mange optimistiske omkring deres egen økonomi – ikke mindst fordi de oplever, at friværdierne i deres helårsbolig vokser.
Sommerhusøkonomien er også god. Renten er helt ekstraordinær lav her i starten af året, det er muligt at finansiere sommerhuset med helt op til 75 % realkreditbelåning mod tidligere 60 %, sommerhuset må bruges flere uger end tidligere og fradraget ved udlejning er sat op til 40.900 kr. og afgifterne på el er sat ned på huse med stort strømforbrug.
Mest af alt oplever vi dog, at danskerne søger efter sommerhus – primært for at bruge det selv i ferier eller i weekender til afslapning.
Huse og rækkehuse tiltrækker sig fortsat også stor opmærksomhed hos køberne. I marts har vi haft næsten 6 % flere fremvisninger end i samme måned sidste år. Efterspørgslen er stadig stor, men nogle steder er huspriserne steget en del, og det køler – ikke interessen – men nok mere mulighederne for nogle købere. De mange fremvisninger i marts giver dog et fingerpeg om et godt salg de næste par måneder.
For ejerlejlighederne har antallet af fremvisninger har været stigende de seneste måneder, fordi der er kommet flere lejligheder at vælge imellem. Kombinationen af flere lejligheder til salg og små prisfald betyder, at køberne har fået mere albuerum.”
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 850 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Barometer: Færre boligkøbere på trapperne24.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det næste halve år er der ikke så mange danskere med planer om at købe bolig, viser ny spørgeundersøgelse. Flest i hovedstaden er i boligkøbs-humør, men ikke så mange som tidligere
’Murstensmillionær’?: Så stor er din formue16.4.2024 08:51:06 CEST | Pressemeddelelse
Husejernes friværdi steg overraskende til i snit 1,25 mio. kr. i 2023. I 44 kommuner er formuen i huset på mere end en mio. kr.
Top 3: Derfor vil danskerne flytte i 202410.4.2024 11:09:01 CEST | Pressemeddelelse
FLYTNINGER I DIN REGION: Flyttelysten er lavere end tidligere år, men markant flere danskere vil flytte for at få ’mere luft i økonomien’, viser måling fra YouGov og Home
NYT eller BRUGT?: Nye huse er steget i pris8.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Brugte parcelhuse er til gengæld blevet billigere det seneste år, viser ny opgørelse
For første gang i fem måneder: Vigtigt tal på boligmarkedet peger op4.4.2024 07:20:37 CEST | Pressemeddelelse
'Boligbrief': Flere på fremvisninger er markør for boligsalg den kommende tid, mens handler og priser pegede ned i marts, viser boligindeks fra Home og Danske Bank
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum