home a/s

Sommerhusboom: Markant flere vil tjene penge på sommerhuset i Sydjylland og Vestjylland

Del
Sommerhuskøberne har været i hopla fra årets start, hvor der er solgt 144 % flere sommerhuse i Sydjylland og 172 % flere sommerhuse i Vestjylland i 1. kvt. 2019 end i 2014. Interessen for sommerhuskøb i Danmark fortsætter sommeren over, viser måling fra YouGov og Home. Flest købere i det syd- og vestjyske er drevet af investering og udlejning
  • Hele 3 % af danskerne svarer i YouGovs og Homes køberbarometer for 2. kvartal 2019, at de har planer om at købe et sommerhus i løbet af det næste halve år. For et år siden var det kun 1 % af danskerne.

  • Den repræsentative spørgeundersøgelse blandt godt 2000 danskere er gennemført efter, at der i årets første tre måneder blev solgt 1.874 fritidsboliger på landsplan ifølge handelstal fra Boligsiden.

  • Det er en stigning på 16 % i forhold til samme periode i rekordåret 2018 og dobbelt så mange sommerhuse, hvis man sammenligninger med første kvartal i 2014.

”Køberbarometeret viser, at interessen for at købe sommerhus fortsætter for fuldt tryk de kommende måneder. Vi møder også markant flere købere på fremvisning i år, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.  

  • Den største fremgang er der i Sydjylland og Vestjylland, hvor sommerhussalget er gået frem med henholdsvis 144 % og 172 % siden 2014 ifølge Boligsiden.

”Kort fortalt trækker det sommerhus-markedet ud i solen, at rigtig mange danskere har oplevet stigende priser og voksende friværdier i deres helårsboliger. Oven i det har sommerhus-økonomien fået luft under vingerne af den ultralave rente, højere sommerhusbelåning, nedsatte elafgifter og et fordoblet skattefradrag ved udlejning, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Sommerhuset er in

Men det er ikke interessen for at tjene penge på huset eller udlejning, der driver salget mest frem. 

Langt de fleste danskere køber fortsat sommerhus primært for at bruge det selv, viser en anden YouGov-spørgeundersøgelse*, hvor Home har spurgt ind til folks motivation for at eje eller ville eje et sommerhus.

”Det er blevet mere in at tage i sommerhus, og det ser vi både ved, at flere danskere lejer sommerhus, og at flertallet køber sommerhus for at bruge det selv. Når det er sagt, så er der i Sydjylland og Vestjylland markant flere, der siger, at de har investeringsbrillerne på ved sommerhuskøbet, og det er nok med til at forklare den store fremgang der,” siger Michael Dalsager. 

Flest har investering for øje i Sydjylland og Vestjylland

I Sydjylland er det hele 18 % af de adspurgte, og i Vestjylland er det 14 %, der svarer, at den primære motivation for at have sommerhus er ”opsparing eller investeringsmulighed herunder udlejning”.

I begge områder er der en stor udlejning af sommerhuse til især vores tyske naboer mod syd.

Færrest, 5 %, i København og omegn har opsparing og indtjening som deres primære formål. På landsplan er tallet 9 %.

*Besvarelserne kommer fra folk (1098 ud af 2002 personer), der enten ejer sommerhus nu eller kunne tænke sig at eje et sommerhus på et tidspunkt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye