Sommerferierejser i Danmark slår rekord
27.8.2021 12:30:05 CEST | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Der er sat flere rekorder i trafikken på tværs af landet denne sommer. Det gælder både sejlruten over Kattegat, trafikken på Storebælt og antallet af solgte sommerrejsepas fra DSB.
- Coronasituationen i Danmark og resten af verden har betydet, at mange har holdt sommerferie herhjemme. Det ses tydeligt på sommerens trafiktal, hvor antallet af rejsende inden for landets grænser har sat flere rekorder. Jeg håber de mange sommerferierejser har taget danskerne til nye steder og givet gode ferieminder ikke mindst for børn og deres familier. Jeg mindes med glæde min barndoms ferier i Danmark og den viden om vores land og almene dannelse det har givet mig. Måske denne sommer betyder, at flere føler sig inspireret til at holde ferie herhjemme en gang imellem. Derfor er jeg også glad for, at et enigt Folketing har besluttet, at det også skal være muligt at købe rejsepas de kommende år, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Trafikken over Storebælt satte rekord i juli måned, som blev den største rejsemåned i broens historie. 1.349.545 køretøjer tog turen over broen i juli. Derudover satte broen også ny døgnrekord den 31. juli, hvor 56.291 biler krydsede bæltet på en enkelt dag.
Udover trafikale rekorder på forbindelsen mellem Fyn og Sjælland satte Molslinjens hurtigfærger mellem Jylland og Sjælland også rekord. Overfarten satte rekord med 237.819 biler på hurtigfærgerne over Kattegat i ugerne 25-31. Det er en stigning på 14,5 procent flere biler end i 2020.
DSB tog også mange sommerrejsende med, og salget af Rejsepas kom i år op på 51.751. Ud over Rejsepasset, der gav fri rejse i al kollektiv transport i otte dage for 399 kr., havde DSB også en sommerkampagne med billige Orangebilletter. 520.164 passagerer fik glæde af en billig Orangebillet i sommerferien, og størstedelen af dem tog turen over Storebælt.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum