Sommerferiehjælp til udsatte børn og unge i Horsens
10.7.2020 07:35:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Efter måneder med isolation under coronakrisen har nogle børn og unge ekstra meget brug for et pusterum i sommerferien.
Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors er en blandt flere organisationer, der har fået tildelt 1,1 millioner kroner som en del af Folketingets sommerferiepakke til at lave opsøgende arbejde og arrangementer for udsatte børn og unge i løbet af juli og august.
I Horsens har Blå Kors ansat Mira Staal Knudsen og Valborg Brockie som projektledere til at hjælpe familierne med at finde rundt i de mange aktivitetstilbud i sommerferien i samarbejde med kommune, boligforeninger og det lokale foreningsliv.
Hver tirsdag og torsdag kl. 9-14 arrangerer Blå Kors også selv en sommerklub, hvor børnene og deres forældre kan komme og deltage i aktiviteter som snobrød, hoppeborg og, ansigtsmaling. De har derfor været i gang med at uddele flyers for at nå ud til familierne.
”Vi kan mærke, ar familierne begynder at ringe til os for at få mere at vide om aktiviteterne," fortæller Mira Staal Knudsen.
"De er rigtig glade for at få nogle gode oplevelser. Flere siger, at de vil afsted igen", supplerer Valborg Brockie.
Fællesskaber for børn
Både Mira Staal Knudsen og Valborg Brockie er normalt tilknyttet Familienetværket Horsens, som Blå Kors driver i samarbejde med Horsens Pinsekirke.
I Familienetværket mødes familierne til fællesspisning og aktiviteter. Det er blandt andet nogle af de familier, som de er i kontakt med og guider til gode ferieaktiviteter.
Målet er at få børnene med i fællesskaber, hvor de får mulighed for at få nye oplevelser og venskaber. Begge projektledere er positivt overraskede over, at rigtig mange nye familier har henvendt sig og deltager i sommerklubben, som afholdes på Sverigesvej 29 i Horsens.
"Vi har blandt andet hængt plakater op i boligområdet Axelborg og kan se, at rigtig mange nye børn kommer med. Forældrene må også gerne deltage og drikke en kop kaffe, mens børnene hygger sig," siger projektleder Mira Staal Knudsen.
Familier i Horsens, som har brug for hjælp til at finde sommeraktiviteter, kan ringe til en af Blå Kors' to projektledere på tlf.: 26 25 99 19.
Kontakter
Mira Staal Knudsen og Valborg Brockie, projektledere, Blå Kors Danmark, tlf.: 26 25 99 19
Karen Klemmed HviidFerielejrchef i Blå Kors Danmark
Frivillig- og diakonikonsulent
Billeder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
Kun hver fjerde dansker kender til gratis alkoholbehandling21.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 procent af danskerne ved, at man kan få gratis alkoholbehandling med en behandlingsgaranti på 14 dage, viser en ny Voxmeter-undersøgelse. Blå Kors Danmark efterlyser større viden om hjælpen, så flere kan få hjælp tidligere.
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

