Blå Kors DanmarkBlå Kors Danmark

Sommerferiehjælp til udsatte børn og unge i Aalborg

Del
Børn og unge, som har haft det svært under coronakrisen, skal opleve et pusterum og et fællesskab sammen med andre i sommerferien. Derfor har organisationer som Blå Kors fået penge til at lave opsøgende arbejde og skabe aktiviteter i blandt andet Aalborg for udsatte børn og unge.
Foto: Jens Peter Engedal.
Foto: Jens Peter Engedal.

Efter måneder med isolation under coronakrisen har mange børn og unge ekstra meget brug for et pusterum i sommerferien.

Den sociale hjælpeorganisation Blå Kors er en blandt flere organisationer, der har fået tildelt 1,1 millioner kroner som en del af Folketingets sommerferiepakke til at lave opsøgende arbejde og arrangementer for udsatte børn og unge i løbet af juli og august. 

I Aalborg Kommune har Blå Kors ansat Mithula Sivasaravanaparan og Severin Odgaard som projektledere til at hjælpe familierne med at finde rundt i de mange aktivitetstilbud i sommerferien i samarbejde med kommune, boligforeninger og det lokale foreningsliv.

”Jeg vil gerne, at børn og unge bliver en del af et fællesskab og får sommerferieoplevelser, de ellers ikke ville have fået. De skal vide, at jeg er til rådighed og gerne vil hjælpe dem. Det kan både være, at jeg tager med dem hen til aktiviteter eller for eksempel selv arrangerer hygge og spil i en park. Det handler om, hvad børnenes behov er," siger Mithula Sivasaravanaparan.

Fællesskaber for børn

Blå Kors driver Barnets Blå Hus i Aalborg som er et støtte- og behandlingstilbud til børn fra hjem med alkohol- og stofmisbrug, og Familienetværket Vejgaard i partnerskab med Apostolsk Kirke i Aalborg, som er et socialt fællesskab for familier.  Det er blandt andet familierne, der er tilknyttet de to tilbud, som projektlederne er i kontakt med. 

”Alle børn fortjener at få en god sommer, så vi vil gerne vise familierne vej og pege dem i retning af gode aktiviteter her og nu samtidig med, at vi også håber, at vi kan få en længerevarende kontakt med dem," siger projektleder Severin Odgaard. 

Målet er at få børnene med i fællesskaber, hvor de får mulighed for at få nye oplevelser og venskaber. Samtidig arrangerer Blå Kors også selv aktiviteter og udflugter gennem Barnets Blå Hus og familienetværket. 

Blandt andet afholder Familienetværket Vejgaard en stor sommerfest i slutningen af august. 

Familier har mulighed for at kontakte Blå Kors' projektledere Mithula Sivasaravanaparan på tlf.  21 49 14 52 eller Severin Odgaard på 21 53 42 28, hvis de har brug for hjælp til at finde sommerferieaktiviteter i Aalborg.

Kontakter

- Mithula Sivasaravanaparan, projektleder, Blå Kors Danmark, 21 49 14 52 eller msi@blaakors.dk
- Severin Odgaard, projektleder, Blå Kors Danmark, 21 53 42 28 eller seo@blaakors.dk

Billeder

Foto: Jens Peter Engedal.
Foto: Jens Peter Engedal.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye