Sommeren 21 skriver sig ind i historiebøgerne
8.7.2021 06:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Kommentar fra Hans Natorp, formand for DIF:
Fra Danmarks Idrætsforbund skal der lyde et bragende tillykke til det danske fodboldlandshold og DBU for en helt formidabel slutrunde.
Fra den fuldstændig forfærdelige første kamp med Christian Eriksens ulykkelige hjerteanfald til en hel nations glæde over, at Danmarks 10’er sendte smil og thumbs up fra sygesengen. Og ikke mindst til de efterfølgende kampe hvor holdet, organisationen og fansene rejste sig og har skabt en stemning, som vil give kuldegysninger mange år frem.
Selvom semifinalen blev endestationen, er der ingen tvivl om, at det danske landshold er folkets europamestre. Og DBU fortjener sammen med de øvrige involverede en guldmedalje for værtskabet af EURO2020. Hele indsatsen har været imponerende.
Både på og udenfor banen er der leveret en pragtpræstation, som alle i Danmark kan være stolte af.
Vi har endnu engang bevist, at selvom vi er en lille nation, så har vi store ambitioner og kan løfte i flok. Vi har endnu engang bevist, at med fællesskaber når vi langt. Både som hold, men også ude i vores foreninger.
Her tager frivillige fodboldtrænere hver eneste dag en miniput ved hånden og introducerer dem til foreningsfællesskabet. Det er her, at de kan lege. Det er her, de senere lærer deres første fodboldteknikker. Og det er derfra de udvikler sig, måske rykker videre og ender på det danske fodboldlandshold.
Vi skal værne om den danske idrætsmodel.
Det er den, som er vejen til succes. På banen, på tribunen og ude i foreningerne.
Og det er den, som skaber store minder gennem livet. På banen, på tribunen og ude i foreningerne.
Og heldigvis er det slet ikke overstået endnu. Sportssommeren fortsætter. Den 23. juli er der åbningsceremoni ved OL i Tokyo, og omtrent en måned senere følger de paralympiske lege.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der forude venter flere momenter, som vil begejstre og bevæge os alle.
Sommeren 92 var magisk. Jeg tror, at sommeren 2021 kommer til at overgå den.
Hans Natorp
Formand, DIF
Kontakter
Britt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkHans NatorpFormandDanmarks Idrætsforbund
Tlf:21663774hna@dif.dkBilleder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
De første fem nominerede til Årets Sportsnavn 2026 er offentliggjort11.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 atleter kæmper om at blive Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2026. Nu er de første fem nominerede offentliggjort – et stærkt felt af danske topatleter, der har leveret præstationer i verdensklasse. Vinderen kåres til SPORT 2026 i Herning den 9. januar.
Hvem er Årets Frivillig 2026?9.11.2026 13:13:30 CET | Pressemeddelelse
Hvem skal vinde prisen AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig 2026 og dermed 75.000 kroner plus en storslået hyldest ved DR-showet Sport 2026. Finalefeltet til prisen er nu klar.
Kender du Danmarks Sejeste Idrætslærer?3.11.2026 07:09:00 CET | Pressemeddelelse
DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt åbner nu for indstillinger til Danmarks Sejeste Idrætslærer 2026. Prisen hylder lærere og lærerteams, der giver elever med forskellige forudsætninger lyst til idræt og mulighed for at udvikle sig.
Bekymrende Rusland-afgørelse30.10.2026 14:24:56 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, har besluttet, at Rusland alligevel skal have lov til at deltage ved ishockey-VM i Tyskland, der først i det nye år afvikles i Tyskland. Det er en bekymrende afgørelse, som DIF's formand er uenig i.
Otte danske atleter drager til ungdoms-OL i Dakar30.10.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Når den olympiske ild tændes i Dakar den 31. oktober, er det startskuddet til ungdoms-OL med deltagelse af otte danske atleter. Legene markerer samtidig første gang i historien, at en olympisk begivenhed afholdes på det afrikanske kontinent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

