Guldborgsund Kommune

SOMMER I NYKØBING FALSTER - DRIVE IN PÅ SUKKERFABRIKKEN

Del
Fra d 11. juni frem til d 26. juni kan du komme til en række drive-in-oplevelser på sukkerfabrikken i Nykøbing Falster. Roepladsen bliver i denne periode rammen for ”det søde liv” med både film, koncerter, stand up mm
Et af Danmarks største rockbands med det drive-in-klingende navn Carpark North giver d. 26. juni koncert på Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster
Et af Danmarks største rockbands med det drive-in-klingende navn Carpark North giver d. 26. juni koncert på Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster

Programmet er ved at falde på plads, men vi kan godt afsløre, at d 26. juni kommer Carpark North, et legendarisk dansk rockband, og spiller koncert. Man køber billet pr bil og billetterne sættes til salg på www.voressommer.dk, der løbende opdateres med nye navne og tiltag.

Borgmester John Brædder fortæller: ”Det er en kæmpe glæde, at vi igen kan skabe oplevelser for Guldborgsunds borgere og turister. Det glæder mig især, at vi kan gøre dette i samarbejde med byens forretningsdrivende og Vores Nykøbing, ligesom vi håber, at SOMMER I NYKØBING-konceptet bliver bredt ud til andre byer i kommunen.”

Allerede d 11. juni starter SOMMER I NYKØBING FALSTER med at vise filmen ”Ternet Ninja” på storskærm. Det foregår sådan, at lyden transmitteres via bilens radio og der vil være en storskærm og to skærme på 50 m2, der sikrer god udsigt uanset hvor på pladsen, man holder

Andre Andersen, Vores Nykøbing, udtaler: ”Sammen kan vi virkelig meget. Forretningsdrivende, kommunen og borgerne. Det er SOMMER I NYKØBING FALSTER et godt eksempel på. Vores butikker og restauranter står klar til at levere mad og drikkevarer, som man kan hente og tage med sig, når man skal til drive-in-arrangement.”

Det anbefales at komme i god tid, da der kan blive lidt udfordringer med logistikken, hvis alle ankommer samtidigt.

Program for SOMMER i NYKØBING FALSTER
Programmet indeholder allerede nu en række film, koncerter og stand up og slutter med et brag af en koncert med CARPARK NORTH d 26. juni. Man kan løbende følge med i, hvad der kommer på programmet, på kommunens facebooksider og hjemmeside samt på voressommer.dk hvor man også kan købe billetter.

Formand for Kultur, Fritid- og Bosætningsudvalget Martin Lohse udtaler: ”Vi har arbejdet hårdt på at finde frem til en løsning, der både tilgodeser myndighedernes retningslinjer og foreningerne, der gerne vil skabe nogle gode oplevelser og tjene penge til deres foreninger. Så derfor er jeg særligt glad for, at SOMMER I NYKØBING også er en ramme, som foreningerne kan byde ind på og bruge.

Fx kan det være en forening vil lave en jazzkoncert eller et børnearrangement. Det skal de være meget velkomne til, de skal blot følge de retningslinjer, der er udstukket ift sikkerhed. Hvis man har en god idé, skal man bare skynde sig at søge via Tilskuds- og foreningsportalen, vi behandler ansøgningerne løbende inden for 2-3 dage”.

Program for Sommer i Nykøbing Falster - drive in opdateres løbende på voressommer.dk

Kontakter

Borgmester John Brædder: mobil 25 18 03 90


Formand for Kultur, Fritid- og Bosætningsudvalget Martin Lohse,: mobil 25 18 18 13


Erhvervs- og citychef, Vores Nykøbing: Andre Andersen, mobil 4018 48 73

Billeder

Et af Danmarks største rockbands med det drive-in-klingende navn Carpark North giver d. 26. juni koncert på Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster
Et af Danmarks største rockbands med det drive-in-klingende navn Carpark North giver d. 26. juni koncert på Sukkerfabrikken i Nykøbing Falster
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye