Panasonic

Sølvbatteri er det nye sort

Del

Panasonic Energys nye premium-batteri EVOLTA NEO sætter ny rekord i ydeevne og levetid ved hjælp af en helt nyudviklet kerne, der er tilsat sølv. Det er det kraftigste batteri i Panasonics historie, og batteriet kan sågar ligge i 10 år næsten uden at miste energi.

EVOLTA NEO sætter en helt ny standard for batterier til digitalkameraer, legetøj, fjernbetjeninger eller andre batteriintensive enheder. Det er det kraftigste batteri i Panasonics historie, og ydeevnen er markant højere sammenlignet med andre premium-batterier på markedet. Det er en nyudviklet kerne med tilsat sølv, der giver batteriets dets høje ydeevne, og ud over en betydeligt reduceret risiko for læk, kan batteriet ligge i skuffen i 10 år, næsten uden af miste ydeevne.

35 procent højere ydeevne

Panasonic EVOLTA NEO adskiller sig fra andre batterier på grund af en anderledes opbygning. Komponenterne og partiklerne inde i batteriet har en højere densitet og ligger tættere, hvilket gør det muligt at tilføje mere aktivt materiale. Sammen med sølvkomponenterne forbedrer det batteriets effektivitet og ydeevne. Desuden er separatoren inde i batteriet 25 procent tyndere, ligesom afstanden mellem strygningskanalen og pillen er forsvundet. Det giver mere plads til elektrodefyldstof, hvilket forbedrer afladningseffektiviteten. Samlet set er det med til at give batteriet en 35 procent længere levetid, hvis man fx bruger det i et digitalkamera.

Længere levetid

EVOLTA NEOs nyudviklede V-formede rillestruktur maksimerer pladsen inde i batteriet. Sølvforbindelserne inde i batteriet gør desuden materialet mere reaktivt og forlænger levetiden, så det i praksis kan ligge ubrugt i 10 år og stadigvæk indeholde stort set samme mængde energi.

30 procent mere læk-sikker
EVOLTA NEOs særlige produktionsmetode med tilsat sølv reducerer risikoen for elektrolytlækager. Selv hvis batteriet bliver overopladet, er det 30 procent mindre tilbøjeligt til at lække. Det resulterer i en højere batterisikkerhed og beskytter samtidig de enheder, det sidder i.

EVOLTA NEO fås i størrelserne AA og AAA og vil blive solgt i en ny emballage med fire, otte eller 12 styk. Emballagen er ligeledes ”premium”, så den fungerer som en langtidsholdbar opbevaringskasse.

For yderligere information om EVOLTA NEO, se venligst: https://www.panasonic-batteries.com/en/news/evolta-neo-unlock-power-silver

Nøgleord

Kontakter

Lange PR

Jacob Lange

T: 20 76 30 20

jacob@langepr.dk

Panasonic Energy Europe NV

Vicky Raman

Brand Marketing Manager

T: +32 2 467 84 35

vicky.raman@panasonic.com

Billeder

Information om Panasonic

Panasonic
Panasonic
Telefonvägen 26
12626 Hägersten

http://www.panasonic.net/

Om Panasonic Energy Europe

Panasonic Energy Europe har hovedkvarter i Zellik nær Bruxelles i Belgien. Virksomheden er en del af Panasonic Corporation, en førende global producent af elektroniske og elektriske produkter. Panasonics omfattende og langvarige erfaring på området for forbrugerelektronik har medvirket til at gøre Panasonic til den største batteriproducent i Europa i dag. Selskabets europæiske produktionsfaciliteter ligger i Tessenderlo, Belgien, og Gniezno, Polen. Panasonic Energy Europe leverer "mobile" energiløsninger til mere end 30 europæiske lande. Selskabets forskelligartede produktprogram omfatter genopladelige batterier, opladere, zink-carbon, alkaliske batterier og specialbatterier (såsom zink-luft-, fotolithium-, lithiummønt-, mikroalkaliske og sølvoxidbatterier). Få mere at vide på http://www.panasonic-batteries.com

Om Panasonic

Panasonic Corporation er en af verdens førende aktører inden for udvikling og fremstilling af elektroniske produkter til en lang række anvendelsesområder inden for bolig, erhverv og industri. Panasonic, der er baseret i Osaka, Japan opnåede i regnskabsåret, der sluttede 31. marts 2016, en samlet nettoomsætning på ca. 61 milliarder Euro. Panasonic fokuserer på at skabe et bedre liv og en bedre verden ved at bidrage til den løbende udvikling af samfundet og menneskers lykke over hele kloden. I år fejrer Panasonic sit 100-års jubilæum med en Bring Magic Alive-kampagne. Få mere at vide om koncernen og Panasonic på www.panasonic.net

 

Følg pressemeddelelser fra Panasonic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Panasonic

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum