Solidt milliardafkast til Industriens Pension i 2020
Trods coronakrise og et stormvejr på de finansielle markeder i marts endte Industriens Pension med et afkast på 9,7 mia. kr. i 2020.
Efter et dramatisk år på de finansielle markeder med usædvanlig store udsving undervejs leverede Industriens Pension et afkast på 9,7 mia. kr. svarende til 5,1 procent for den samlede portefølje.
Flere aktivklasser har givet solide afkast, men det er især børsnoterede aktier, der har trukket op i 2020. Både aktier og flere andre aktivklasser faldt ellers voldsomt i værdi i marts, da COVID-19 spredte sig verden over, men finansmarkederne kom sig hurtigere end frygtet, bl.a. pga. hjælp fra centralbankerne, store finanspolitiske hjælpepakker og udsigten til effektive vacciner.
”Det har været et meget usædvanligt og turbulent år, men det endte med fornuftige afkast til alle aldersgrupper. Vi har fået rigtig gode afkast fra både danske og udenlandske aktier, mens flere af de unoterede aktivklasser har haft et mere vanskeligt år som følge af corona-pandemien,” siger adm. direktør i Industriens Pension, Laila Mortensen.
Godt år for danske og amerikanske aktier
Industriens Pension fik et afkast på børsnoterede aktier i 2020 på 14,3 procent. Her var det især danske og amerikanske aktier, der trak kraftigt op, mens de store europæiske aktiemarkeder omvendt har haft sværere ved at komme sig efter markedsuroen i foråret.
Blandt de unoterede aktivklasser resulterede coronakrisen i et svært år for infrastruktur og udenlandske ejendomme, mens unoterede aktier endte med fine plusser efter stigninger i slutningen af året.
Afkast på 8,7 procent om året i 28 år
Set over de seneste 10 år (2011-2020) har Industriens Pension opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 7,3 procent for den samlede portefølje på tværs af alle aldersgrupper. Det er blandt de absolut højeste afkast i branchen.
På den helt lange bane vidner tallene samtidig om stor stabilitet og vedvarende gode resultater i vidt forskellige markedssituationer. Siden Industriens Pension som nyetableret selskab fik de første indbetalinger i 1993, har det gennemsnitlige årlige afkast på den samlede portefølje været 8,7 procent i den 28-årige periode.
”Vi er stolte af så mange år med høje afkast på tværs af alle aldersgrupper, og vi vil fortsætte med at optimere porteføljen i forhold til den aktuelle markedssituation. Samtidig har coronakrisen ikke ændret på vores forventninger om fortsat fornuftige afkast på den lange bane, dog på et lavere niveau, end vi har været vant til de seneste ti år,” siger Laila Mortensen.
De samlede investeringsaktiver i Industriens Pension udgør nu 199 mia. kr.
Kontakter
Laurits Harmer LassenPressechef
Direkte 33 66 81 26
Billeder

Information om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 410.000 medlemmer. Ca. 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. De samlede investeringer udgør omkring 199 mia. kr. Mere information på www.industrienspension.dk
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Stigende udbetalinger til 45.000 danske pensionister28.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De månedlige udbetalinger fra Industriens Pension til pensionister med opsparing i selskabet er blevet løftet med 6 procent i gennemsnit i 2021, viser nye tal.
Mere end hver anden dansker har ikke taget stilling til arv af pensionen20.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over halvdelen af danskerne har ikke taget stilling til, hvem der en dag skal arve deres pension, viser en ny Epinion-undersøgelse. Men det kan være en god idé at sikre, at den rigtige arving står til at få pensionspengene.
Industriens Pension holder omkostningerne i bund i 20214.1.2021 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Omkostningerne til administration i Industriens Pension lander på blot 24 kr. om måneden i 2021. Det er igen i år blandt branchens absolut laveste.
Industriens Pension kåret som bedste obligationsinvestor blandt europæiske pensionsselskaber7.12.2020 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension er netop blevet kåret til den bedste investor i obligationer blandt pensionsselskaber over hele Europa ved den årlige prisuddeling, IPE Conference and Awards 2020.
Better Energy og Industriens Pension går sammen om historisk milliardinvestering i nye danske solcelleparker2.12.2020 11:45:27 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt partnerskab mellem Industriens Pension og energiselskabet Better Energy bliver mere end 400.000 danskere nu medejere af nye solcelleparker i Danmark og forventeligt også Polen for en samlet anlægssum på op til 4 mia. kr. Der er tale om den største danske solcelleinvestering nogensinde og et gennembrud for solcellemarkedet i Danmark.
Velliv og Industriens Pension køber over 500 nybyggede boliger af NREP i København og Aarhus30.11.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Velliv og Industriens Pension køber sammen tre markante byggerier i København og Aarhus af NREP for knap 2 mia. kr. Mere end 50.000 m2 bolig og erhverv skifter hænder i forbindelse med handlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum