Solidt grønt fokus på arbejdskraft i nyt regeringsudspil
7.9.2021 10:31:15 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der er flere gode takter i det reformudspil, som regeringen har præsenteret i dag. Det er den umiddelbare reaktion fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, efter at udspillet ”Danmark kan mere I” blev offentliggjort med særligt fokus på arbejdskraft.
”Det er især vigtigt, at regeringen med udspillet signalerer, at den har forstået behovet for at styrke arbejdsudbuddet på et tidspunkt, hvor virksomhederne allerede står med en akut mangel på arbejdskraft,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
“Nu glæder vi os til at se, hvordan det så kommer til at foregå i praksis,” siger han.
Efterlyser konkret, grøn handling
Han glæder sig over, at regeringen har lyttet til erhvervslivets kald om at øge investeringerne i erhvervsuddannelserne.
”Det er en absolut nødvendighed at sikre strømmen af kvalificeret faglært arbejdskraft, hvis vi vil opfylde den grønne målsætning. Det er vigtigt, at der nu kommer konkret handling bag de mange flotte ord om de faglærtes centrale rolle i den grønne omstilling,” siger han og uddyber:
”Derfor bliver det også spændende at se, hvordan regeringen vil realisere tankerne om klimaerhvervsskoler. Vi har længe efterspurgt nye ideer på erhvervsskoleområdet, og har samtidig ført an for at gøre uddannelserne indenfor især installations- og industriområdet så fremsynede som muligt.”
Troels Blicher Danielsen peger desuden på det generelle behov for at gøre det mere attraktivt at blive faglært.
”Det er også derfor, vi eksempelvis har anbefalet initiativer som en hævelse af topskattegrænsen og en tidligere indsats i folkeskolerne for at hverve flere unge til erhvervsskolerne. Og vi håber, at disse ting kan blive en del af de kommende forhandlinger om regeringens udspil,” siger han.
Regeringen vil de kommende dage præsentere delelementerne i reformudspillet.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Akutplan løser kun en del af udfordringen1.10.2026 11:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Den endelige vedtagelse af regeringens akutplan for elnettet er et vigtigt skridt for den grønne omstilling, men planen misser mulighederne for at bruge den eksisterende kapacitet langt smartere, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Skærpet trussel kræver bedre forsvar af kritisk infrastruktur24.9.2026 14:50:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skærpede trusselsbillede fra Rusland og stigningen i hybride angreb gør det tvingende nødvendigt at styrke sikkerheden omkring Danmarks kritiske infrastruktur. Cybersikkerhed handler ikke længere kun om it-systemer, men om at beskytte de fysiske installationer, der holder samfundet kørende, lyder det fra TEKNIQ.
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum