Søgningen til ingeniørstudierne sprænger rammerne

Interessen blandt de unge for at læse til ingeniør stiger markant i år. Det viser opgørelsen over kvote 2-ansøgningerne til de videregående uddannelser for 2023 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I forhold til 2022 er søgningen til diplomingeniøruddannelsen steget med 12 procent, og er dermed oppe omkring tidligere års søgning, og indenfor naturvidenskab er stigningen på 5 procent i forhold til 2022.
Interessen for civilingeniøruddannelsen er steget med hele 32 procent fra sidste år, og er dermed den absolutte højdespringer i opgørelsen fra ministeriet.
Aske Nydam Guldberg, der er fungerende formand i Ingeniørforeningen, IDA glæder sig naturligvis over den øgede interesse fra de unge.
”Det fantastisk, at flere unge søger mod de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser via kvote 2. Det er udtryk for at mange har en interesse i at læse til blandt andet ingeniør. Den ekstraordinære høje søgning til civilingeniørstudiet, kan naturligvis også skyldes, at mange gerne vil have en to-årig kandidatuddannelse, inden uddannelserne eventuelt halveres fra politiske side,” siger han
IDAs fungerende formand understreger dog, at det store antal ansøgere via kvote 2 kun kan ses som et fingerpeg.
”Det er først når vi ser den endelige søgning med både kvote 1 og kvote 2, og ikke mindst, hvordan det endelige optag bliver, vi kan begynde at glæde os rigtigt,” siger han.
Med den grønne omstilling og øgede digitalisering vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse, viser beregninger foretaget for IDA.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Billeder
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Danmarks skridt ind i det europæiske forsvar skal give forskningen sin milliard23.3.2023 10:53:01 CET | Pressemeddelelse
Når Folketinget i dag åbner døren for, at Danmark langt om længe kan slutte sig til alle øvrige EU-lande i Det Europæiske Forsvarsagentur samt det Permanente Strukturerede Samarbejde, PESCO, må og skal det kommende forsvarsforlig rumme en stor pose penge til forskning og teknologi, vurderer IDA
It-kriminelle lurer i kulissen når årsopgørelsen kommer11.3.2023 06:04:00 CET | Pressemeddelelse
It-sikkerhedsekspert opfordrer danskerne til at være ekstra opmærksomme på falske beskeder fra SKAT.
Regeringen sylter EU’s store dataprojekt5.3.2023 09:31:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark sakker bagud, mens en række EU-lande er i fuld gang med at bygge fremtidens europæiske datainfrastruktur. Regeringen har sovet i timen, mener Ingeniørforeningen, IDA.
Halvering af kandidatuddannelser kan koste dyrt2.3.2023 13:31:29 CET | Pressemeddelelse
Tekniske og naturvidenskabelige kandidatuddannelser bør ikke halveres i ny reform
Ingeniører og andre specialister kan stadig sikre 2030-mål28.2.2023 11:05:48 CET | Pressemeddelelse
Klimarådets statusrapport er stærkt bekymrende, men med et politisk kvantespring kan 2030-målet stadig sikres, mener IDA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum