VIA University College

Søgning til VIA’s uddannelser i Silkeborg peger i hver sin retning

Del
Læreruddannelsen i Silkeborg får flere førsteprioritetsansøgninger sammenlignet med sidste år, mens sygeplejerskeuddannelsen får færre. I Ikast trodser en høj andel af førsteprioritetsansøgninger til pædagoguddannelsen et fald på 30% i det samlede regnskab.
Læreruddannelsen tilslutter sig udviklingen for uddannelsen i resten af regionen med flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år
Læreruddannelsen tilslutter sig udviklingen for uddannelsen i resten af regionen med flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år

Søndag den 5. juli kl. 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i år. På VIA University College i Silkeborg har man modtaget i alt 966 ansøgninger til lærer- og sygeplejerskeuddannelsen. Det er et lille fald på 2 procent sammenlignet med sidste år. Der er plads til at optage omkring 330 nye studerende fordelt på de to uddannelser til september.

Mange vælger velfærd

Kigger man nærmere på ansøgningstallene, kan man konstatere, at læreruddannelsen går frem med 2,9 procent, når det kommer til førsteprioritetsansøgninger. De udgør nemlig 105 ud af 330 i år mod 102 ud af 338 i 2019. Dermed tilslutter Silkeborg sig udviklingen i resten af regionen, hvor læreruddannelsen generelt har fået flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år.

Samtidig falder antallet af førsteprioritetsansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen fra 114 i 2019 til 95 i år svarende til et fald på 16,7 procent. Med et samlet antal ansøgninger på 636 til omkring 100studiepladser er der dog fortsat stor sandsynlighed for at alle borde og stole er optaget, når første lektion på sygeplejerskeuddannelsen går i gang til september.

”Vi er meget glade for, at der igen i år er en stor søgning til VIAs over 40 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 byer i Region Midtjylland. Specielt er vi glade for den pæne søgning til VIA’s velfærdsuddannelser, da der jo på arbejdsmarkedet særligt er mangel på sygeplejersker og pædagoger,” siger Gitte Sommer Harrits, der tiltrådte som prorektor hos VIA ved årsskiftet og er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

Pædagoguddannelsen i Ikast stadig øverst på ønskelisten hos mange

Pædagoguddannelsen i Ikast er også en del af VIA’s Campus Silkeborg. Her har man modtaget 184 ansøgninger i alt. Det er 80 færre end sidste år og svarer til et fald på 30,3 procent. Til gengæld er antallet af førsteprioritetsansøgninger næsten uændret. 103 ansøgere har nemlig valgt pædagoguddannelsen i Ikast som deres førsteprioritet i år. I 2019 var det tal 110.

Den høje andel af førsteprioritetsansøgninger betyder, at man formentlig igen i år kan se frem til, at over 100 pædagogstuderende starter på uddannelsen i Ikast til september.

Flere søger ind på VIA

I alt har VIA University College modtaget 18.566 ansøgninger til uddannelser fordelt over Region Midtjylland. Det svarer til en samlet fremgang på 1 procent og en fremgang på 3,5 procent i førsteprioritetsansøgninger i forhold til 2019.

”Den store søgning til professionsbacheloruddannelserne hos VIA er et bevis på, at mange unge er tiltrukket af studier, der på én gang har et højt teoretisk niveau og er meget tæt på praksis – blandt andet gennem obligatoriske praktikforløb ude på arbejdspladser. Samtidig er der tale om uddannelser, der fører til job, som i høj grad giver mening – vi har jo eksempelvis under coronakrisen tydeligt set, hvor vigtig en rolle blandt andet sygeplejersker og lærere spiller for samfundet,” fremhæver Gitte Sommer Harrits.

Ansøgerne til VIAs uddannelser – både gennem kvote 1 og kvote 2 – får den 28. juli besked på, om de er optaget på deres drømmestudie.

 

Ansøgninger til VIA University College i Silkeborg - inklusiv Ikast (Kvote 1+2)

Uddannelse

Ansøgninger i alt i 2020

  1. prioritetetsansøgninger i 2020

Professionsbachelor, folkeskolelærer (Silkeborg)

330

105

Professionsbachelor, sygeplejerske (Silkeborg)

636

95

Professionsbachelor, pædagog (Ikast)

184

103

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 18 76. E-mail: gish@via.dk

Helle Doktor Simonsen, studiechef ved VIA University College. Mobiltelefon: 87 55 10 20. E-mail: heds@via.dk

Emil Carlsson, journalist i VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 14 02. E-mail: carl@via.dk

Se også www.via.dk

Billeder

Læreruddannelsen tilslutter sig udviklingen for uddannelsen i resten af regionen med flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år
Læreruddannelsen tilslutter sig udviklingen for uddannelsen i resten af regionen med flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år
Download
I Ikast trodser en høj andel af førsteprioritetsansøgninger til pædagoguddannelsen et fald i det samlede regnskab.
I Ikast trodser en høj andel af førsteprioritetsansøgninger til pædagoguddannelsen et fald i det samlede regnskab.
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye