Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sogn i Indre By i København lukker midlertidigt ned

Del
Skoleelever i Sankt Pauls Sogn i bydelen Indre By i København bliver fra fredag morgen sendt hjem som følge af bl.a. en høj incidens i området. Nedlukningen sker som en konsekvens af den nye model for automatisk nedlukning, som politikerne på Christiansborg har vedtaget, og den medfører, at to skoler og et gymnasium lukker.

Fra i morgen tidlig skal undervisningen igen foregå via skærmen hjemme på børneværelset, når Sankt Pauls Sogn i Indre By som det første i Københavns Kommune bliver lukket midlertidigt ned. Den lokale nedlukning sker som følge af den aftale, som partierne på Christiansborg har indgået, og som betyder, at et sogn skal lukke midlertidigt ned, hvis tre specifikke parametre er opfyldt; høj incidens, højt antal nyligt smittede og en positivprocent på 2 % eller mere.

Området, der er omfattet, dækker bl.a. Nyboder-bebyggelsen og strækker sig i et felt mellem Kongens Have, Østre Anlæg, Østerport station og Kastellet. Konkret berører nedlukningen to skoler og et gymnasium. Det drejer sig om Sølvgade Skole og Nyboder Skole samt Gefion Gymnasium. KKFO’er og klubtilbud lukker også, hvorimod daginstitutioner for de mindste ikke bliver berørt. Sundhedsmyndighederne anbefaler dog, at små børn så vidt muligt passes hjemme.

I sognet bor i alt 4.689 indbyggere. Der vil blive sendt sms’er og brev i e-boks ud til borgerne med info om nedlukningen og en opfordring om at lade sig teste hurtigst muligt, ligesom forældre til børn på de berørte skoler bliver informeret.

Fakta om sognenedlukning:

Automatisk nedlukning af sogne sker, når følgende tre parametre ALLE er opfyldt:

  • Incidensen i et sogn overstiger 400 smittede pr 100.000 borgere pr uge --> I Sankt Pauls Sogn ligger dette tal d.d. på 469
  • Der er registreret mere end 20 smittede de seneste 7 dage --> I Sankt Pauls Sogn ligger dette tal d.d. på 22
  • Positivprocenten er på 2% eller mere --> I Sankt Pauls Sogn ligger dette tal d.d. på 3,3%

Når sognet i 7 dage i træk er under niveau på ét af de tre parametre, ophæves nedlukningen

Læs mere om sognenedlukningen her

Læs mere om modellen for automatisk nedlukning her

Yderligere oplysninger:

Ved spørgsmål om sognenedlukning: Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), via pressekonsulent Katrine Kirch Kirkegaard, tlf.: 2127 3273 eller e-mail: lh6p@kk.dk.

Ved spørgsmål om skoler og dagtilbud: Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), via pressechef Lise Bondesen, tlf.: 3132 6353 eller e-mail: pm43@kk.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

https://www.kk.dk/

Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye