FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Søgetal til erhvervsuddannelserne er meget bekymrende

Del
Søgetallene til erhvervsuddannelserne er igen i år på et alt for lavt niveau, og dermed vil manglen på faglærte kun blive større i fremtiden.

Blot 19,4 pct. af de elever, der forlader grundskolen til sommer, ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse. Det er den laveste andel i fem år, og dermed er der trods høje politiske ambitioner ingen fremgang at spore.

”Selvfølgelig vil jeg først og fremmest gerne sige tillykke til dem, der starter på en erhvervsuddannelse. Det kommer de til at få rigtig meget ud af, og når de færdige, kommer de ud til et arbejdsmarked, der skriger på deres kompetencer.

Men vi er nødt til at tale om, at det er alt for få. Skiftende regeringer har haft ambitioner om at få 30 procent af årgangene til at vælge erhvervsskolerne, men området er ikke blevet politisk prioriteret, og skåltalerne gør det ikke i sig selv,” understreger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hullet bliver dybere

I øjeblikket mister vi netto 27 faglærte fra arbejdsmarkedet om dagen frem mod 2030, fordi de ældre årgange består af langt flere faglærte end de yngre. Det betyder, at vi om bare syv år vil mangle næsten 100.000 faglærte.

”Det har katastrofale konsekvenser, at vi kommer til at mangle så mange. Det er jo dygtige håndværkere, der skal ombygge samfundet til den grønne omstilling. Det er sosu’er, der skal sikre velfærden i en fremtid med langt flere gamle. Det er faglærte inden for transport, kontor, handel og meget andet, der er nødvendigt for Danmarks vækst og velstand. Det er alle de mennesker, vi kommer til at mangle, når de unge ikke vælger erhvervsskolerne,” siger Nanna Højlund.

FH har foreslået flere måder at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive på. Det gælder blandt andet elevløn på grundforløb 2 og et permanent løft af erhvervsuddannelserne på 500 millioner kroner årligt, som skal modernisere uddannelsernes udstyr, undervisere og fysiske rammer.

Politisk nølen

Og hvis man lytter til regeringen, er den enig i, at der skal ske noget. Regeringsgrundlaget har lovet et løft af erhvervsuddannelserne. Men regeringens handlinger fortæller en anden historie. På finansloven for 2023 var der nemlig ingen penge til erhvervsskolerne, og indtil videre er det blevet ved de ukonkrete hensigtserklæringer fra SVM-regeringen.

Anderledes står det til hos oppositionspartierne, hvor både SF og Danmarksdemokraterne har foreslået akutpakker til erhvervsskolerne, og også Enhedslisten er på vej med et udspil.

”Det er godt, at der er partier, der tager det her problem alvorligt. Selvfølgelig løses problemet ikke permanent med en akutpakke, men jeg håber, at forslagene det kan være med til at åbne regeringens øjne og at den snart får indkaldt til trepartsforhandlinger, så vi kan begynde at finde løsningerne. Vi kan ikke vente længere,” siger Nanna Højlund.

Kontakter

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00https://fho.dk

 

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation

FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse

Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye