HK Danmark

Søgetal kalder på opgør med skævheder i uddannelsessystemet

Del
HK efterlyser en samlet plan, som især skal få flere til at søge mod professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne og give bedre balance i uddannelsessystemet.

De nye søgetal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at både erhvervsakademiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og de akademiske bacheloruddannelser er gået tilbage sammenlignet med rekordåret 2021. Især de to førstnævnte grupper er hårdt ramt med fald på hhv. 25% og 17%.

Tallene skal ses i lyset af et arbejdsmarked i fuldt sving, og for erhvervsakademiuddannelsernes vedkommende er en stor del af forklaringen, at der fra 2022 er lukket for optaget på engelsksprogede uddannelser. Men faldene er ikke desto mindre bekymrende, lyder det fra HK Danmarks næstformand Mads Samsing:

- Det hører naturligvis med til historien, at der er rift om de unge på et sultent arbejdsmarked, ligesom lukningen af engelsksprogede uddannelser spiller ind. Men faldet – især på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne – bør give dybe panderynker hos enhver, der bekymrer sig om fremtidens vækst, velstand og velfærd i Danmark. De nye søgetal kalder på en samlet plan for, hvordan vi retter op på skævheder i og styrker uddannelsessystemet. Der er behov for, at flere vælger den erhvervsrettede vej, og det skal samtidig være nemmere at efter- og videreuddanne sig. Uanset hvor man er i sit arbejdsliv, udtaler næstformanden.

Nøgleord

Kontakter

Information om HK Danmark

HK Danmark
Weidekampsgade 8
2300 København C

70 11 45 45http://www.hk.dk/

Følg pressemeddelelser fra HK Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HK Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye