Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen går med forrest i udviklingen af sikre el-færger

Del
El-færger er i en rivende udvikling, og Søfartsstyrelsen bidrager til, at sikkerheden er en del af det innovative udviklingsarbejde.

Søfartsstyrelsen deltager i et samarbejde mellem industrien, myndigheder og klassifikationsselskaber, som skal fremme forståelsen for anvendelse af lithium-ion batterier i den maritime industri, så sikkerheden er i top.

Denis Cederholm-Larsen, seniorskibsinspektør i Søfartsstyrelsen:

”Projektets resultater skal give en fælles forståelse for anvendelse af lithium-ion batterier i den maritime industri, hvilket vil være til gavn for både myndigheder og industrien generelt”

Projektet forventes færdigt før sommeren 2019. Der udføres forskellige test og data opsamling i løbet af perioden.

Bo Nygaard Larsen, overskibsinspektør i Søfartsstyrelsen:

”Vi bidrager gerne til innovative løsninger, men det skal være på et sikkert grundlag. Derfor er vi med fra start”

Stor interesse i industrien for grønne færger

Flere rederier er i gang med at udvikle nye løsninger til fremtidens færger. En udvikling hvor sikkerheden går hånd i hånd med væksten i Det Blå Danmark

Bo Nygaard Larsen:

”Søfartsstyrelsen understøtter gerne anvendelse af nye teknologier, som kan være med til at skabe vækst i erhvervet, som samtidig er miljøvenlig. Industrien besidder en enorm viden om de nye teknologier og i sammenspil med erhvervet vil sikkerheden stadig forblive i fokus”

Søfartsstyrelsen følger den hurtigt udviklende industri og bidrager aktivt med sparring og udvikling af sikre løsninger.

Fakta om el-færgeprojekter i Danmark

Den stigende interesse for ”grøn” færgefart giver sig til kende ved de mange projekter og henvendelser fra industrien.

  • Rederiet Scandlines driver færger, hvor helt ny batteriteknologi er installeret om bord på de seks hybrid færger, der forbinder Danmark med Tyskland.
  • Rederiet ForSea, der forbinder Danmark og Sverige ved overfarten Helsingør/Helsingborg, har nu to færger med nyeste batteriteknologi, der giver muligheden for 100 pct. el-drift via lageret strøm fra land.
  • Den nye el-færge ELLEN, som er et EU projekt under 2020 Horizon, også kendt som E-Ferry, vil være en af de første i verden, hvor hele batteripakken indeholder nok energi til både almindelig drift samt nødsituationer. Skal sejle mellem Søby og Fynshav og forventes færdig i 2019.

Nøgleord

Billeder

Information om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Caspar Brands Plads 9
4220 Korsør

72 19 60 00https://www.soefartsstyrelsen.dk/

Søfartsstyrelsen arbejder vi for at skabe sikkerhed til søs og vækst i de maritime erhverv i Danmark. For os går sikkerhed og vækst hånd i hånd, fordi væksten i Det Blå Danmark skal bygge på kvalitetsskibsfart.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye