Socialudvalget i Københavns Kommune gør midlertidige indsatser varige med 20,9 mio. kr.
22.4.2021 17:44:14 CEST | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Det betyder helt konkret, at tilskud til følgende tilbud gøres permanente fra årsskiftet, da de stod til at udløbe:
Sociolancen
Cool Kids
Ro på Rusen og U-Turn
Ungehuset CPH
Café Klare
Herfra og Videre
Metodistkirkens Hjemløsekollektiv
KIFU
Ottilia og Pinta
- Det glæder mig, at vi i år har fundet penge til at gøre en række tilskud til vigtige sociale indsatser i København permanente. Det betyder, at udvalget nu har hjulpet Sociolancen, Café Klare på Vesterbro og de andre tilbud af med en væsentlig del af den usikkerhed, der omgiver finansieringen af sociale tilbud. De kan nu koncentrere sig om det, de er sat i verden for, nemlig at hjælpe de mest udsatte og sårbare københavnerne, siger socialborgmester Mia Nyegaard (RV)
- Derudover har vi sikret socialforvaltningens andel af finansieringen af vigtige kommunale indsatser, som går på tværs af flere forvaltninger, siger Københavns socialborgmester Mia Nyegaard videre.
Socialudvalget besluttede samtidig at finansiere to sociale viceværter på de såkaldte skæve boligafdelinger Hulgårdsvej og Kongelundsvej og derudover gøre et socialfagligt serviceløft permanent.
Derudover har udvalget valgt at finansiere kommunale indsatser hvor den statslige finansiering bortfalder til årsskiftet:
ICM til langvarigt hjemløse
Målgruppen er borgere, der inden for to år har opholdt sig syv til otte måneder på et eller flere herberger. Der er gode resultater af indsatsen, da 12 ud af 16 deltagende borgere er flyttet i egen bolig, og der er fortsat potentiale for at udvikle borgernes hverdagskompetencer og livsmestring.
Modificeret ACT
Målgruppen er udsatte borgere i hjemløshed eller med overhængende risiko herfor, der har komplekse behov og derfor ikke formår at drage nytte af behandling eller støtte fra de ordinære tilbud. Der er gode resultater af ACT-indsatsen generelt, da 9 ud af 10 borgere fastholder egen bolig.
Faste læger på botilbud
Det er en udfordring at sikre tilstrækkelig lægedækning på botilbudsområdet. Mange borgere har kun sporadisk kontakt til egen læge, og det kræver særlige indsatser at rekruttere læger til at dække botilbuddene.
- I en tid hvor deres spares mere end der investeres i de kommunale budgetter er det virkelig positivt, at vi kan investere i byens svageste. Penge stammer bl.a. fra gode beslutninger fra tidligere år og fordi forvaltningen arbejder klogere og bedre og smartere, forklarer Mia Nyegaard.
I alt har Socialudvalget i Københavns Kommune gjort midlertidige indsatser varige for 20,9 mio. kr.
Kontakter
Socialborgmester Mia Nyegaard via pressechef Thomas Søie Hansen tlf. 20529786
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum