Socialt udsatte mennesker er underbehandlede
28.1.2020 06:00:00 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
”Alle mennesker er forskellige, også når vi er syge. Alligevel er det fortsat svært at rumme nogle af de mest udsatte mennesker i vores sundhedsvæsen og sikre, at de f.eks ikke udskrives til hjemløshed eller underbehandles. For et år siden besluttede vi derfor i regionsrådet, at der skulle nedsættes et Udsatteråd. Vi har brug for løbende bidrag til, hvordan vi kan forbedre mødet med vores sundhedsvæsen og sikre plads til hinanden,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Undersøgelser viser, at socialt udsatte mennesker er overrepræsenteret i sundhedsvæsenet, men samtidig er de underbehandlede. De får faktisk ikke den hjælp, de burde. De bruger de akutte tilbud som akutmodtagelser og udrykningstjenester, men de får ikke tilstrækkelig behandling for de nogle gange helt almindelige og banale sygdomme, de har, fordi sundhedsvæsenet ikke er godt nok indrettet til at sikre dem lige adgang til at få den behandling, de fleste af os får.
Temamøde om udsatte
På et temamøde den 28. januar vil det et år gamle Udsatteråd præsentere to konkrete løsningsforslag for at reducere uligheden i sundhed. På temamødet deltager bl.a. regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og socialborgmester Mia Nyegaard (R) i en paneldebat.
Kira West, formand for Udsatterådet understreger, at medlemmerne af Udsatterådet repræsenterer de mennesker, der har allersværest ved at få den adgang til sundhedsvæsenet, som de har krav på.
”Regionens politikere har nedsat Udsatterådet for at få input til, hvordan vi kan sikre mere lighed i sundhed for denne gruppe. Derfor glæder vi os til på vores temamøde at komme i dialog med politikerne om nogle helt konkrete forslag til, hvordan socialt udsatte mennesker kan få mere lige adgang til sundhedsvæsenet og på den måde få sikret deres rettigheder.”
Det ene forslag fra Udsatterådet handler om at udbrede socialsygeplejerskeordningen i psykiatrien sammen med en socialoverlægefunktion. Det kræver en særlig faglighed i det almindelige sundhedsvæsen at sørge for god behandling af socialt udsatte mennesker. Det andet forslag handler om at etablere et forpligtende samarbejde mellem regionen og Københavns Kommune, hvor man påtager sig et fælles ansvar – også økonomisk – for de udsatte borgere.
Program for Region Hovedstadens Udsatteråds temamøde
- Temamødet holdes i DGI-Byen 28. januar kl. 15-18
- Oplæg fra brugerrepræsentanter – personlige fortællinger om mødet med sundhedsvæsenet og manglende sammenhæng
- Paneldebat med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), socialborgmester i København Mia Nyegaard (R) og Udsatterådets formand Kira West om udfordringerne med socialt udsattes adgang til behandling i sundhedsvæsenet og manglende sammenhæng velfærdssystemerne imellem og om Udsatterådets konkrete løsningsforslag for at afhjælpe disse udfordringer.
Region Hovedstadens Udsatteråd fremlægger to konkrete forslag:
- Udvidelse af den eksisterende socialsygeplejerskefunktion i somatikken til også at omfatte socialsygeplejersker i psykiatrien samt en socialoverlægefunktion i både somatik og psykiatri
- Helhedsforvaltning - et forpligtende samarbejde mellem Region H og Københavns Kommune samt evt. flere kommuner om en helhedsforvaltning, hvor økonomi og medarbejdere puljes med det formål at tilbyde de mest socialt udsatte borgere et håndholdt og helhedsorienteret tilbud.
Fakta om udsatterådet:
Udsatterådet er sammensat af 12 repræsentanter for frivillige organisationer, kommunale og regionale aktører, der arbejder med socialt udsatte borgere og har indgående kendskab til deres behov:
- Reden København (KFUK), SIND, WeShelter, Omsorgscenter Eirsgaard (Røde Kors), Børns Vilkår, Gadejuristen, SAND - De hjemløses landsorganisation, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Socialsygeplejerskerne, Sociolancen (samarbejde mellem Region Hovedstadens Akutberedskab, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab), Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser i Region Hovedstadens Psykiatri og Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden
Yderligere information:
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), via pressevagten, tlf.: 7020 9588
- Formand for Region Hovedstadens Udsatteråd, Kira West tlf.: 2533 3974
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hotline og rådgivningsklinik: Sådan bliver kvinders sundhed styrket9.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden sætter fra 2026 3 mio. kr. af årligt til at styrke indsatser målrettet kvindesygdomme. Nu er midlerne fordelt til seks initiativer.
Ventetider til operationer skal yderligere ned8.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstadens politikere afsætter ekstra penge over de næste tre år til at reducere ventetiden på akutte operationer af bl.a. brækkede hofter og galdeblære. Der er med Budgetaftale 2026 afsat 10,2 mio. kr. i 2026 og 15,3 mio. kr. årligt de næste to år.
Region Hovedstaden samler Europa om cirkulært byggeri og råstoffer31.3.2026 09:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. april mødes europæiske beslutningstagere, byer og erhvervsliv i København for at sætte cirkulært byggeri og råstoffer øverst på EU’s dagsorden.
Forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge får historisk løft26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elsass Fonden donerer 77 millioner kroner til forskning i medfødt hjerneskade hos nyfødte, børn og unge. En donation som skal løfte behandlingen i Danmark og internationalt.
Moderne og trygge rammer til patienter i psykiatrien på Bispebjerg Hospital20.3.2026 15:35:05 CET | Pressemeddelelse
Større hensyn til patienternes behov, mere plads og bedre muligheder for aktiviteter. Det er nogle af de fordele, som 126 patienter får glæde af, når sidste etape af byggeriet af Region Hovedstadens største psykiatriske center på Bispebjerg Hospital slår dørene op den 15. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
