Frederikshavn Kommune

Socialt ansvar skaber job i Frederikshavn

Del

Frederikshavn Kommune indgår samarbejde med Frederikshavn Boligforening, entreprenør Arne Andersen Vrå og 3F om at finde job til ledige på en byggeplads

Byggemøderne på renoveringsprojektet Bakkegården i Frederikshavn indeholder et punkt, som byggemøder ikke normalt har på dagsordenen. Når parterne mødes hver fjortende dag, sidder en virksomhedskonsulent fra Jobcenters Virksomhedsservice med ved bordet. Han skal sammen med bygherrerne og projektlederne afdække antallet af ubesatte job på byggepladsen. Så mens boligerne i Bakkegården får nye vinduer og ny isolering, får ledige i Frederikshavn Kommune en ny chance for at komme ind på arbejdsmarkedet:

”På disse byggemøder har vi mulighed for at få en dialog med arbejdsgiverne, både i forhold til det aktuelle behov på byggepladsen, og det fremtidige behov for ordinær arbejdskraft. På den måde kan vi hjælpe arbejdsgiverne med en hurtig formidling af arbejdskraft, og samtidig kan vi være på forkant, og eventuelt hjælpe relevante ledige med at blive opkvalificeret og få kompetencer, der matcher mere langsigtede behov”, siger Steffen W. S. Larsen, Virksomhedskonsulent i Frederikshavn Kommune.

Socialt ansvar i byggeriet

Samarbejdet mellem kommunen, de private virksomheder og fagforeningen indeholder også en mulighed for at nogle afde svageste ledige kan finde en vej ind på arbejdsmarkedet. Parterne har besluttet at projektet skal have en til to integrationsborgere eller kontanthjælpsmodtagere tilknyttet i fire uger ad gangen. Disse ledige har behov for at blive introduceret til alle byggepladsens fagretninger og får samtidig et bredt indblik og en generel opkvalificering. Manglen på arbejdskraft i byggesektoren er en af årsagerne til at virksomhederne vil hjælpe ledige videre mod job og uddannelse. En anden er at tage et socialt ansvar:

”Som virksomhed kan vi se, at vi får sværere og sværere ved at finde nye medarbejdere og skaffe den faglærte arbejdskraft. Hvis vi samtidig kan hjælpe de ledige, der står uden for arbejdsmarkedet med at finde en plads og en måde at komme i beskæftigelse på, så har virksomheden jo også noget ud af samarbejdet på sigt. Når de ledige er opkvalificerede har vi lettere ved at finde ansættelse til dem i ordinære job,” siger Carsten Leth, projektchef, entreprenørfirmaet Arne Andersen.

For Frederikshavn Boligforenings vedkommende er det da heller ikke første gang, de tager socialt ansvar. Foreningen har i alle deres udbud på både nybyggerier og renoveringsopgaver indført sociale klausuler.

”Vi vil gerne sikre ordnede forhold og overenskomstmæssige aftaler, også for udenlandsk arbejdskraft. Vi sætter det ind i udbuddene, så entreprenørerne ved det, når de byder. Vi synes, det er en god model vi er nået frem til med Frederikshavn Kommune, 3F og entreprenør Arne Andersen Vrå, der kan gøre en forskel for de svage ledige. Det er af stor betydning for os at være med til at løfte sådan en opgave,” siger Jesper Nymark, teknisk chef, Frederikshavn Boligforening.

For yderligere oplysninger kontakt:

Steffen W. S. Larsen, konsulent, Virksomhedsservice, Frederikshavn Kommune, +45 9845 7257

Carsten Leth, projektchef, Entreprenørfirmaet Arne Andersen, +45 6160 2499

Jesper Nymark, teknisk chef, Frederikshavn Boligforening, +45 2916 5797

Nøgleord

Billeder

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum