Aabenraa Kommune

Social ansvarlighed: Der er nu åben for ansøgning til CSR-mærke Aabenraa

Del
Virksomheder kan fra mandag 15. oktober og frem til lørdag 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2019. De virksomheder, der tidligere har fået tildelt mærket, skal ansøge igen for fortsat at have det.

Aabenraa Kommune fortsætter succesen med at anerkende virksomheder for at løfte et lokalt, socialt ansvar ved at tildele CSR-mærke Aabenraa for 2019.

- Med den nye ansøgningsrunde af CSR-mærket får vi sendt det vigtige signal til de lokale virksomheder, at vi gerne vil bekræfte overfor dem, der tager et socialt ansvar, at det er en yderst vigtig indsats, de yder. For det er væsentligt, at vi får uddannet lærlinge, opkvalificerer virksomhedernes medarbejdere, og at der bliver taget et ansvar for at gøre flygtninge klar til arbejdsmarkedet, siger borgmester Thomas Andresen.

Det er tredje år i træk, at Aabenraa Kommune tildeler CSR-mærke Aabenraa, og sidste år blev i alt 55 virksomheder anerkendt for deres sociale engagement.

- Jeg er rigtig glad for, at virksomhederne hidtil har taget godt imod CSR-mærket og har en villighed til at udvise et socialt ansvar. Derfor håber jeg også, at vi igen får masser af ansøgninger fra de lokale virksomheder til CSR-mærket, så vi kan anerkende den store indsats, de gør, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt.

CSR-mærke Aabenraa gør det muligt for virksomhederne at styrke deres sociale profil udadtil samt dokumentere social ansvarlighed i forbindelse med kommunens procedurer omkring indkøb og udbud.

Fakta om CSR-mærke Aabenraa
CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility, der handler om, at virksomheder udviser social ansvarlighed og tager medansvar for samfundet.

Med CSR-mærke Aabenraa ønsker Aabenraa Kommune at anerkende lokale virksomheder, der skaffer flere virksomhedspraktikker, løfter efter- og uddannelsesopgaver og har lærlinge, voksenlærlinge, jobrotationsprojekter og flygtninge i job.

En virksomhed kan blive CSR-certificeret, hvis den ligger i Aabenraa Kommune og opfylder følgende krav: 

1. Minimum fem procent af virksomhedens ansatte skal i de seneste tre måneder have været ansat i en eller flere af følgende ordninger:
• Virksomhedspraktik
• Løntilskud
• Fleksjob
• Skånejob
• Ledige ansat i jobrotation
• Medarbejdere, der frivilligt indgår i Beredskabet
• Voksenlærlinge
• IGU – Integrationsgrunduddannelsen
• EGU – Erhvervsgrunduddannelse
• STU – Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
• Elever under AUB-ordningen

2. Virksomheden skal opfylde AUB-ordningens krav om elever, medmindre man ikke er omfattet af ordningen.

Virksomheder, der har CSR-mærket for 2018, skal søge igen, hvis de ønsker CSR-mærkning for 2019.

Hvis man opfylder kravene, har man mulighed for at søge Aabenraa Kommunes CSR-mærke fra 15. oktober 2018, hvilket skal gøres her.

Hvis man som virksomhed ønsker mere information om CSR-mærket, kan man sende en mail til jobcenter@aabenraa.dk, hvorefter man vil blive kontaktet af en virksomhedskonsulent.

Kontakter

Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk


Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk


Borgerservicechef Aabenraa Kommune, Esben K. Christiansen, tlf.: 21 30 44 30; e-mail: ekc@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye