Søborgenser er ny næstformand i Tandlægeforeningen
Frank Dalsten, tandlæge og klinikejer i Søborg, er valgt til ny næstformand i Tandlægeforeningen. Han vil blandt andet kæmpe for særligt sårbare patienter.

Frank Dalsten, 65 år og tandlæge og klinikejer i Søborg nord for København, skal de næste to år bestride posten som næstformand i Tandlægeforeningen. Her skal han repræsentere de medlemmer af foreningen, der arbejder som tandlæge i privat praksis.
Den nyvalgte næstformand vil blandt andet arbejde for, at politikerne får udarbejdet en ny model for voksentandplejen. Noget Tandlægeforeningen har ventet på de sidste fire år.
”Vi har brug for at skabe mere lighed i sundhed, og det kan man gøre ved i højere grad at tilgodese lavtlønnede og sårbare patienter. Det gælder fx patienter, der uforskyldt får massive tandproblemer på grund af medicin, som giver mundtørhed. Tandproblemer der forfølger dem resten af livet og går udover livskvaliteten. Og det gælder cancerpatienter og patienter med kroniske sygdomme, som i forvejen er udsatte på alle mulige måder”, forklarer Frank Dalsten.
Stor fagpolitisk erfaring
Frank Dalsten har været fagpolitisk aktiv i Tandlægeforeningen i knap 20 år. Fra 2014 til 2020 var han medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse, de sidste to år som næstformand, hvorefter han faldt for tidsgrænsen og derfor ikke kunne genvælges før i år.
Han dimitterede som tandlæge i 1981 fra Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, hvorefter han aftjente sin værnepligt som tandlæge i forsvaret på flyvestation Værløse. Som 25-årig etablerede han den tandklinik i Søborg, som han driver i dag, og han kan altså fejre 40-års jubilæum i år. Frank Dalsten er desuden reserveofficer som overtandlæge i militæret.
Historieinteresseret golfnørd
Privat bor Frank Dalsten i Virum med sin kone, hvormed han har to døtre. Den ene datter er gået i faderens fodspor og arbejder som tandlæge på hans egen klinik, og den anden læser medicin på Københavns Universitet. Ved siden af bestyrelsesarbejdet går Frank Dalstens fritid med at spille golf og tennis, og så er familien vild med at rejse til historiske steder i og uden for Europa.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Tandlæge i Hedensted er ny formand for offentligt ansatte tandlæger9.1.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tandlæge Stine Brems Mørcholdt er valgt til formandsposten for de offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen. Her vil hun arbejde for, at den kommunale tandpleje bliver den bedst mulige tandpleje for patienterne.
Inflation får patienter i Region Sjælland til at droppe tandlægen27.12.2022 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu rammer inflationen også danskernes sundhed. Hele 73 procent af tandlægerne i Region Sjælland oplever en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder deres behandling. Det viser en ny rundspørge. Stærkt bekymrende, mener Tandlægeforeningen.
Inflation får patienter i Region Nordjylland til at droppe tandlægen27.12.2022 10:10:00 CET | Pressemeddelelse
Nu rammer inflationen også danskernes sundhed. Hele 73 procent af tandlægerne i Nordjylland oplever en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder deres behandling. Det viser en ny rundspørge. Stærkt bekymrende, mener Tandlægeforeningen.
Inflation får patienter i Region Syddanmark til at droppe tandlægen27.12.2022 10:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nu rammer inflationen også danskernes sundhed. 64 procent af tandlægerne i Region Syddanmark oplever en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder deres behandling. Det viser en ny rundspørge. Stærkt bekymrende, mener Tandlægeforeningen.
Inflation får patienter i Region Midtjylland til at droppe tandlægen27.12.2022 10:01:00 CET | Pressemeddelelse
Nu rammer inflationen også danskernes sundhed. 71 procent af tandlægerne i Region Midtjylland oplever en stigning i antallet af patienter, der melder afbud eller udskyder deres behandling. Det viser en ny rundspørge. Stærkt bekymrende, mener Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum