Papiruld A/S

Snusfornuftige danskere vil hellere energioptimere end have nyt køkken

Del

Isolering og energioptimering topper danskernes boligønskeseddel. Selv forbrugsklassikeren, nyt køkken, kan ikke måle sig med udsigten til økonomiske besparelser. Isoleringsarbejdet er et oplagt gør-det-selv job.

Det har været en velkendt metode at blæse løst isoleringsmateriale ud på loft for professionelle isolatører, men nu er det næsten lige så nemt for den almindelige husejer. Foto: PR.
Det har været en velkendt metode at blæse løst isoleringsmateriale ud på loft for professionelle isolatører, men nu er det næsten lige så nemt for den almindelige husejer. Foto: PR.

En lavere varmeregning trækker tilsyneladende i de snusfornuftige danskere. I hvert fald viser en undersøgelse, som Papiruld har fået foretaget af analyseinstituttet Mantap blandt 1044 respondenter, at isolering står allerøverst på interesselisten hos danske boligejere – også foran køkken og bad, der normalt er højinteresseområder. Hele 53 procent af de adspurgte angiver, at de er interesserede i isolering i forbindelse med renoveringsopgaver.

For at imødekomme danskernes interesse arbejder byggevirksomheder og producenter hele tiden på at gøre energioptimering endnu bedre. Seneste skud på stammen er et helt nyt isoleringsprodukt, der gør efterisolering til et hyggeligt gør-det-selv-projekt, hvor fordyrende håndværkerudgifter er unødvendige, og hvor komforten er øget og tidsforbruget sat kraftigt ned.

Vi har lavet et produkt, som vi kalder Isolet, som er unikt på markedet i dag. Det består i sin enkelhed af returaviser og overskudspapir, som bliver lavet til granulat, men til forskel fra alle andre isoleringsprodukter, er Isolet pakket løst i en mindre pose, så det ikke skal igennem en isoleringsmaskine. Derfor kan du tage den på nakken op på for eksempel loftet ved en efterisoleringsopgave. Og så skal du blot åbne posen og fordele papirisolering i sprækker og revner, og hvor der ellers er et behov. Vel at mærke uden, at det klør og kradser – det er nemlig en anden fordel ved papirisolering, forklarer Claus Skov, der er direktør hos producenten af Isolet, Papiruld Danmark.

Det har været en velkendt metode at blæse løst isoleringsmateriale ud på loft for professionelle isolatører, men nu er det næsten lige så nemt for den almindelige husejer.

Et eftermiddagsprojekt

Ifølge Claus Skov har efterisolering tidligere været et projekt, som en dygtig gør det selv-person ville bruge meget af en weekend på, men med de nye muligheder kan det ofte klares på et par timer. Derfor er det naturligvis forventningen, at mange flere nu selv vil stå for efterisoleringsopgaver.

Med så kort en arbejdsgang er der mange gode grunde til selv at stå for opgaven, da du kan spare en del penge. Især hvis opgaven ikke er særligt stor, fortæller direktøren, der nævner, at produktet allerede føres i en lang række af byggemarkeder over hele landet. 

Forbedrer indeklimaet

Når man selv kaster sig over en isoleringsopgave, er det vigtigt at kende de byggetekniske krav. Blandt andet skal man være opmærksom på korrekt udluftning i loftsrummet, når man efterisolerer loftet. Til gengæld behøver man ikke at bekymre sig om, hvilken stand dampspærren er i. Papirisolering kan nemlig bruges uafhængigt af dampspærre, fordi produktet ”ånder” og kan transportere fugt væk. Det er i øvrigt også med til at give et bedre indeklima. Endelig er papirisolering et meget bæredygtigt produkt, der kun belaster miljøet ganske lidt.

Kontakter

Pressekontakt
Dennis Christensen
Telefon: 6167 7464
Mail: dch@epicent.dk

Billeder

Det har været en velkendt metode at blæse løst isoleringsmateriale ud på loft for professionelle isolatører, men nu er det næsten lige så nemt for den almindelige husejer. Foto: PR.
Det har været en velkendt metode at blæse løst isoleringsmateriale ud på loft for professionelle isolatører, men nu er det næsten lige så nemt for den almindelige husejer. Foto: PR.
Download
Papirisolering består af gamle aviser, og derfor er isoleringen meget nem at arbejde med, da den ikke klør og kradser. Samtidig er det et bæredygtigt produkt, der har de samme isoleringsegenskaber som glas- og stenuld. Foto: PR.

Information om Papiruld A/S

Papiruld A/S
Papiruld A/S
Brødeskovvej 40
3400 Hillerød

48 14 11 88https://www.papiruld.dk/

Papiruld Danmark A/S er en producent af forskellige produkter af papirisolering til alle slags byggeprojekter. Firmaet er grundlagt i 1992 og har hovedsæde og produktion i Hillerød. https://www.papiruld.dk

Følg pressemeddelelser fra Papiruld A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Papiruld A/S