Snus hitter hos de unge, men kan give varige skader i mundhulen
Snus og røgfri nikotin er blevet et hit blandt unge mennesker. Og det mærker landets tandlæger.
Lidt over halvdelen har i løbet af de seneste tre år fået flere patienter med skader i mundhulen på grund af snus eller røgfri nikotin. Det viser en ny undersøgelse, som over 900 tandlæger har deltaget i. Kun to procent har færre patienter med skader på grund af snuslignende produkter, og hos en tredjedel er antallet uændret. Og det er særligt de unge, tandlægerne ser flere af.
Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist ser med stor alvor på udviklingen. Hun har selv oplevet en stigende tendens på sin klinik i Roskilde:
”Det er en meget bekymrende udvikling, som jeg genkender fra min egen klinik. Flere og flere unge kommer ind med skader i tænder og mund, fordi de jævnligt bruger snuslignende produkter. De risikerer desværre at få alvorlige skader, der kan være uoprettelige,” advarer Susanne Kleist.
Slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage
Stigningen i patienter der bruger snuslignende produkter ses primært hos de 19-29-årige, viser Tandlægeforeningens undersøgelse. Men en tredjedel af tandlægerne oplever også en stigning hos børn og unge op til 18 år. Ifølge Susanne Kleist begynder mange at bruge snus, inden de fylder 18 år, men de alvorlige skader viser sig typisk først, efter de har forladt børne- og ungdomstandplejen.
Det er typisk skader som slimhindeforandringer og tandkød, der trækker sig tilbage, som snus og røgfri nikotin forårsager. Det siger henholdsvis 80 og 43 procent af tandlægerne i undersøgelsen. En femtedel oplever desuden, at patienterne får misfarvninger på tænderne.
”Snus irriterer mundslimhinden og kan også få tandkødet til at trække sig tilbage, hvis man bruger det længe nok. Og tandkød, der først har trukket sig tilbage, så tænderne er blevet længere, kommer ikke tilbage, selvom man stopper. Nikotinen i poserne er desuden stærkt afhængighedsskabende, og det kommer måske bag på nogle unge,” fortæller Susanne Kleist.
Ifølge hende er det svært at give en entydigt svar på, hvor længe man skal have taget snus, før skaderne viser sig. Nogle er nemlig født med tykt og stærkt tandkød, mens andre har et svagere tandkød og derfor ikke skal tage snus længe, før skaderne viser sig.
Opfordring til forældre: Tal med jeres børn om snus
Susanne Kleist anbefaler derfor, at man helt stopper eller minimerer forbruget og ikke placerer posen med snus det samme sted i munden hver gang. Og så opfordrer hun teenageforældre til at tage en snak med deres børn:
”Mange forældre ved måske ikke, at deres børn bruger snus, fordi det er røgfrit, og derfor er nemt at skjule. Og mange børn er måske heller ikke klar over, at snus kan give varige skader på tænderne, men også på hjernen. Det er derfor vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn om, hvad snus kan gøre ved dem,” lyder opfordringen fra Susanne Kleist.
Kontakter
Charlotte HolstKommunikationskonsulent
Tlf:26 82 18 24chh@tdl.dkGitte AlmerKommunikationschef
Tlf:61 33 86 46gan@tdl.dkInformation om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Anita Tracey modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 202415.4.2024 11:28:23 CEST | Pressemeddelelse
Anita Tracey, sygeplejerske, kvalitetskonsulent og Master i klinisk sygepleje på Aalborg Universitetshospital, modtager Tandlægeforeningens Sundhedspris 2024 for sit banebrydende og vigtige arbejde med at sætte fokus på, hvor vigtig god mundhygiejne er for indlagte patienter og deres sundhed.
Tænketank: Gør op med social ulighed i tandsundhed og lad økonomisk trængte slippe for bureaukrati og egenbetaling26.2.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller lignende ydelser, skal have mere støtte til tandpleje. Det foreslår Tandlægeforeningens Tænketank for Voksentandpleje.
Nu får flere syge patienter tilskud til tandpleje, og det bliver nemmere: Stor sejr, siger tandlægeformand26.1.2024 08:33:47 CET | Pressemeddelelse
Flere patienter, der får tandproblemer pga. sygdom eller medicin, kan se frem til et tilskud til tandpleje. Det fremgår af en aftale om en ændring af § 166-ordningen, som regeringen og alle Folketingets partier netop har offentliggjort. Stor sejr, mener Tandlægeforeningens formand.
Tandlæger advarer: Mange tandpastaer indeholder muligt kræftfremkaldende stof13.12.2023 13:09:57 CET | Pressemeddelelse
Flere tandpastaer på markedet indeholder det potentielt kræftfremkaldende stof, titaniumdioxid. Det skriver Tandlægebladet på baggrund af en stikprøve. Gå langt udenom tandpasta med titaniumdioxid, lyder anbefalingen.
Tandlægestuderende fra København får skolarstipendium til at undersøge smertepatienters brug af smertestillende medicin13.11.2023 10:05:17 CET | Pressemeddelelse
Sofie Krahl Larsen, tandlægestuderende på Københavns Universitet, har fået tildelt et skolarstipendium på 162.000 kr. fra Tandlægeforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum