Astma Allergi Danmark

Snot or not breder sig…

Del

Snot or not kampagnen er i fuld gang. Astma-Allergi Danmark sætter i øjeblikket fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Politikerne sætter fokus på behovet for flere allergilæger. Det har været en god uge for landets allergikere – vi håber, at det fortsætter

H.K.H. Prins Joachim priktestes ved Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark
H.K.H. Prins Joachim priktestes ved Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark

I sidste uge gik Astma-Allergi Danmarks landsdækkende kampagne Snot or not i luften. Det betyder, at Astma-Allergi Danmark i den kommende tid sætter særligt fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Og det gør vi med god grund: Mere end en million danskere har høfeber – omkring 30 % af dem har også astma. Har du allerede høfeber, er risikoen for, at du udvikler astma større – og har du astma, så lider du ofte også af høfeber. Nogle allergiske sygdomme er livstruende – hvilket kalder på højtspecialiseret viden.

Desværre er det langt fra alle, der får den nødvendige behandling. Derfor blev sundhedsminister Sophie Løhde’s (V) melding om, at se allergi-området efter i sømmene også modtaget med stor begejstring hos Astma-Allergi Danmark.

Astma-Allergi Danmark glæder sig til at se resultaterne af det servicetjek af allergiområdet og den plan for, hvordan der sikres flere allergispecialister i det danske sundhedsvæsen, som Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at udarbejde inden årets udgang. Men især ser Astma-Allergi Danmark frem til at se det øgede fokus blive omsat til flere allergispecialister.

Fokus på astma og allergi hver dag

I mellemtiden arbejde Astma-Allergi Danmark videre med at styrke forebyggelsen og øge livskvaliteten for de omkring 1,5 millioner danskere der er ramt af astma, allergi, høfeber eller eksem.

I den kommende pollentid særligt med fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma – til det har vi blandt andet fået hjælp fra H.K.H. Prins Joachim, Thomas Uhrskov, skientusiast og foredragsholder og Özlem Cekic, tidligere folketingsmedlem.

Et af de vigtigste råd, hvis man har symptomer på høfeber eller astma, er at kontakte sin læge, få en udredning og en eventuel behandling.

Det råd, gav Astma-Allergi Danmark videre på World Asthma Day, hvor alle interesserede kunne få en priktest, lungefunktionsmåling eller blot et godt råd med på vejen. På sygehuse og hos speciallæger over hele landet står der desuden allergivenlige græsskåle med lommetørklæder, foldere og pollenkalendere – til gavn for alle med røde og kløende øjne, nysen og løbende eller tilstoppet næse.

 

Kontakter

Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, telefon 20 82 25 76.

Billeder

H.K.H. Prins Joachim priktestes ved Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark
H.K.H. Prins Joachim priktestes ved Astma-Allergi Danmarks Snot or not-kampagne. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark
Download
Astma-Allergi Danmarks allergivenlige have til Snot or not kampagnen. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmarks allergivenlige have til Snot or not kampagnen. Foto: David Askholm, Astma-Allergi Danmark
Download

Links

Information om Astma Allergi Danmark

Astma Allergi Danmark
Universitetsparken 4
4000 Roskilde

43 43 59 11http://www.astma-allergi.dk/

Følg pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Astma Allergi Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum