Clever

Snart kan din elbil få lynhurtig opladning nær Randers

Del
Det skal være lige så nemt at køre fra det nordlige til det sydlige Jylland, som det er at køre tværs over landet i elbil. Derfor har ladeoperatøren Clever endnu en lynladestation på vej ved E45, som indvies i løbet af 2023. Udover at etablere lynladestationer ved Aabenraa og Vejle, har selskabet nu også en på vej nær Randers, som får plads til at lynoplade 12 elbiler på samme tid.
Lynladestationen ved Purhus vil blive bygget i et design, der minder om Clevers lynladestation i Køge.
Lynladestationen ved Purhus vil blive bygget i et design, der minder om Clevers lynladestation i Køge.

Nu bliver muligheden for at lynoplade elbilen i det jyske større. Danmarks førende ladeoperatør, Clever, kan således melde endnu en lokation ved Motorvej E45 ud, som indvies i løbet af 2023.

I slutningen af august løftede selskabet sløret for det, der bliver Danmarks største offentlige lynladestation ved Aabenraa med 30 lynladepunkter, i september var det en lynladestation ved Vejle med seks ladepunkter, og nu er turen kommet til Purhus nær Randers, som får 12 ladepunkter, der kan levere en effekt på op til 300 kWh.

Det betyder, at 12 elbiler på samme tid vil kunne lade fra 0-80 pct. på omkring 20 minutter, afhængig af bilens evne til at lade:

”Det skal være nemt at komme rundt i landet i elbil, også når man er på farten. Vi ved, at rigtig mange danskere faktisk gerne vil vælge elbilen til i hverdagen, men at de er bekymrede for, om elbilernes rækkevidde dækker deres behov. Med endnu flere lynladestationer rundt om i landet kan vi forhåbentlig være med til at rykke ved den bekymring”, lyder det fra Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Meget mere opladning på vej

Rundt om i landet har mange elbilister ønsker til, hvor den næste ladestander skal stå, og selvom der ikke er synlige resultater i alle de større byer endnu, garanterer Clever, at det kun er et spørgsmål om tid – også i en tid med energikrise:

”Selvom der er energikrise, og elpriserne svinger, så er det vigtigt, at vi fortsat skubber på den grønne omstilling, hvor vi kan, for den grønneste vej ud af energikrisen er også den billigste. I dag har Clever Danmarks største offentlige ladenetværk, og det har vi også tænkt os at have i fremtiden. Alle skal nemlig have opladningsmuligheder i nærheden, uanset hvor i landet man befinder sig, og derfor indgår vi løbende aftaler med fx Salling Group, hvor vi over de næste år udruller 1000 ladepunkter ved både Bilka, Netto og føtex”, fortæller Casper Kirketerp-Møller.

Udover arbejdet med at styrke ladeinfrastrukturen vil Clever også skabe meningsfulde pauser for elbilisterne på de lynladestationer, hvor det er muligt. Derfor vil lynladestationen ved Purhus blive opført i et design, som er skabt til at give elbilisten en mental pause på farten, hvor det er muligt at lade batterierne op i grønne omgivelser, som er udvalgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening for at sikre, at de bidrager positiv til biodiversiteten.

Lynladestationen ved Purhus er en af flere i rækken, som Clever har på vej i det nord- og midtjyske. Således kan elbilister i og omkring Thisted og Nørresundby se frem til to lynladestationer, der idriftsættes i den kommende tid.

Kontakter

Billeder

Lynladestationen ved Purhus vil blive bygget i et design, der minder om Clevers lynladestation i Køge.
Lynladestationen ved Purhus vil blive bygget i et design, der minder om Clevers lynladestation i Køge.
Download

Information om Clever

Clever
Clever
Støberigade 14, 3. sal
2450 København SV

+45 30 90 08 99http://www.clever.dk

Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet. 

Clever tilbyder i dag opladning på Danmarks største ladenetværk, og inden udgangen af 2025 vil Clever have etableret over 20.000 offentlige ladepunkter i Danmark, herunder en række lynladestationer på tværs af landet ved relevante trafikale knudepunkter.

Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).

Følg pressemeddelelser fra Clever

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Clever

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye