Landbrug & Fødevarer

Snart kan danskerne følge kyllingernes liv i en dansk stald døgnet rundt

Del
Nu kan danskerne snart besøge en typisk dansk stald med slagtekyllinger. Døgnet rundt kan du følge med i kyllingernes liv. Det sker, når Landbrug & Fødevarer fra 8. februar livestreamer fra en vestjysk stald med cirka 32.000 slagtekyllinger. Åbningen markeres med et pressemøde på gården.

Hvordan ser et slagtekyllingeliv ud i en typisk dansk stald?

Det kan alle danskere opleve med egne øje fra 8. februar og 35 dage frem.

I den periode live-streamer Landbrug & Fødevarer fra slagtekyllingeproducent Solveig Nørmarks stald ved Struer. En live-stream, som sker døgnet rundt fra stalden med cirka 32.000 slagtekyllinger af racen Ross 308.

- Vi glæder os meget. Hverdagen bliver som den plejer for os og kyllingerne, selvom der sidder et par kameraer på væggen, som gør, at alle og enhver kan gå med mig i stalden, siger Solveig Nørmark.

Martin Hjort Jensen, som er formand for landets fjerkræavlere samlet i Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, glæder sig også:

- Vi ser meget frem til at vise virkeligheden frem. Fra 8. februar og 35 dage frem har alle, der har lyst, mulighed for at se ind i en dansk slagtekyllingestald. Vi holder virtuelt døgn-åbent, så danskerne kan se med. Live-streamingen er den maksimale grad af åbenhed og adgang, vi har mulighed for at give, når vores vigtigste opgave samtidig er at passe godt på kyllingerne, fastholde ro og tryghed i flokken og skærme mod eventuel sygdom og smitte udefra, siger Martin Hjort Jensen.

Danskerne vil meget gerne spise kylling. Når det kommer til dansk slagtekyllingeproduktion, lægger danskerne vægt på, at kyllingerne kan bevæge sig frit, er trygge og har fri adgang til vand og foder.

- Og det er faktisk parametre, der gælder for al, dansk slagtekyllingeproduktion, men desværre er der mange forbrugere, der tror noget andet. Vi håber derfor med dette projekt at være med til at få mere reel viden ud om kyllingeproduktionen, så debat om vores branche foregår på et faktuelt korrekt grundlag, siger Martin Hjort Jensen.

Invitation til pressemøde

Medier inviteres til pressemøde på kyllingegården ved Struer tirsdag 8. februar kl 12.00.
Det er denne dag, kyllingerne ankommer, og livestreamingen fra gården begynder.
Både Martin Hjort Jensen og Solveig Nørmark vil være til stede ved pressemødet.

Deltagelse i pressemødet kræver tilmelding senest torsdag 3. februar 2022 kl 13.00.

Det skal ske til presserådgiver i Landbrug & Fødevarer, Marie Gang Larsen, tlf 29 46 21 86 eller magl@lf.dk.

For at få adgang må besøgende ikke have været i kontakt med andre dyrehold i 48 timer forinden, og der vil være forskellige hygiejnemæssige tiltag ved besøget.

Alle øvrige henvendelser vedrørende live-streamningen nu og i de kommende uger bedes rettet til Landbrug & Fødevarers Presseafdeling tlf 33 39 45 20 eller lf-presse@lf.dk.

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer
Axelborg, Axeltorv 3
1609 København V

3339 4000https://www.lf.dk/
 

 

Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye