Sparekassen Kronjylland

Snart kan børnene gå til spring

Del
Gudenådalens Gymnastikforening har fået en airtrack, så foreningen til sommer kan tilbyde børn og unge at gå til spring.
Den nye airtrack er allerede blevet taget godt imod i Bjerringbro. Blandt andet Sparekassen Kronjylland har hjulpet indkøbet på vej.
Den nye airtrack er allerede blevet taget godt imod i Bjerringbro. Blandt andet Sparekassen Kronjylland har hjulpet indkøbet på vej.

− Vi fik airtracken i uge 9, og den blev straks taget i brug på vores børnehold. Børn og instruktører var helt vilde med endelig at få lov til at hoppe og springe på det bløde underlag. Det har længe været et ønske at kunne tilbyde børnene de muligheder, en airtrack giver. Nu kan børnene få et langt bedre springafsæt og en noget blødere landing, end tilfældet var med de gamle rullemadrasser, vi indtil nu har haft til rådighed på Bøgeskovskolen, forklarer Anni Sten Søgaard, der er formand i foreningen.

I uge 11 får gymnastikforeningen leveret en tilhørende nedspringsmåtte med side- og endekasser, som giver mulighed for endnu flere opstillinger.

Sparekassen Kronjylland, som er blandt de økonomiske bidragydere, glæder sig over, at airtracken allerede er blevet taget så godt imod:

− I Sparekassen har vi valgt at støtte indkøbet af en airtrack og nedspringsmåtte med 25.000 kroner fra vores gavefond, da vi gerne vil støtte en lokal forening i god udvikling. På den måde er vi med til at sikre nogle gode lokale fritidstilbud, så Bjerringbro fortsætter med at være en attraktiv by for børnefamilierne. Vi ved fra foreningen, at mange af områdets børn og unge ønsker at gå til spring. Vi er derfor glade for at være en medvirkende faktor til, at foreningen fra næste sæson udbyder deciderede springhold, forklarer Jesper Elkjær, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Bjerringbro.

Gudenådalens Gymnastikforening er blot få år gammel, og indtil nu har den tilbudt rytmegymnastik for børn og unge og for de mindste har der været leg og sjov med redskaber. Foreningen holder til på Bøgeskovskolen, og skolens gymnastiklærer vil således også få mulighed for at bruge de nye redskaber i deres idrætstimer. Mange af byens børn vil derfor få glæde af dem.

Airtrack og nedspringsmåtte er blevet indkøbt for midler fra Sparekassen Kronjyllands gavefond, Nordea Fonden og Jubilæumsfonden for Grundfos.  

Nøgleord

Kontakter

Afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Bjerringbro, Jesper Elkjær: jel@sparkron.dk / 87 51 12 51.

Billeder

Den nye airtrack er allerede blevet taget godt imod i Bjerringbro. Blandt andet Sparekassen Kronjylland har hjulpet indkøbet på vej.
Den nye airtrack er allerede blevet taget godt imod i Bjerringbro. Blandt andet Sparekassen Kronjylland har hjulpet indkøbet på vej.
Download

Information om Sparekassen Kronjylland

Sparekassen Kronjylland
Sparekassen Kronjylland
Tronholmen 1
8960 Randers SØ

89 12 24 00http://www.sparkron.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye