Snart kan 18.000 kunder i Aalborg Forsyning se deres fjernvarmeforbrug med energi-appen Watts
14.1.2020 06:00:00 CET | Andel | Pressemeddelelse

Når der fremover skal foretages varmeaflæsning hos fjernvarmekunderne i Aalborg Forsyning, sker det helt automatisk med nye fjernaflæste målere, som gør det nemmere for kunderne at holde øje med forbruget og dermed undgå varmespild – og det skal energiassistenten Watts, som energi- og fibernetkoncernen SEAS-NVE står bag, hjælpe med:
”Aalborg Forsyning var på udkig efter et værktøj, der kunne hjælpe kunderne med at holde øje med deres forbrug og motivere dem til at indstille deres varmeanlæg hensigtsmæssigt. Med Watts tilbyder vi det, de ledte efter, og derfor har vi nu indgået et samarbejde,” fortæller Per Madsen, afdelingschef for Digital Innovation hos SEAS-NVE.
Budget forudsiger ekstraregning
Med det nye samarbejde bliver det bl.a. muligt for Aalborg Forsynings mange husstande at følge med i, om fjernvarmen udnyttes, som den skal – og skulle forbruget pludselig ændre sig markant, sender appen en række advarsler, så man undgår kedelige overraskelser:
”Watts indeholder en masse funktioner, som vi kan se rigtig gode muligheder i. Fx kan appens budget-funktion advare vores kunder mod overforbrug, før det faktisk finder sted. Samtidig hjælper appen os med at tage et stort skridt fremad i vores kundekommunikation, som er et vigtigt element i vores arbejde med grøn omstilling,” lyder det fra Jesper Møller Larsen, forsyningschef i Aalborg Forsyning. Han fortsætter:
”Det er helt afgørende, at vores kunder tænker mere grønt i fremtiden, og det kan Watts hjælpe os med. Kan appen få flere af vores kunder til at udnytte den fjernvarme, som vi sender til dem, så kan vi reducere varmetabet i forsyningsnettet – det er både godt for klimaet og for økonomien.”
Stor interesse fra andre forsyninger
Oprindeligt udviklede SEAS-NVE Watts til sine el- og naturgaskunder, men nu møder appen også interesse fra flere selskaber, som ikke har kunder hos SEAS-NVE. Foruden Aalborg Forsyning har Helsingør-, Kalundborg- og Frederiksberg Forsyning således meddelt, at de ønsker at gøre brug af appen – og flere forsyninger er på vej:
”Vi mærker tydeligt, at vores samarbejde med Aalborg Forsyning skaber ringe i vandet. Vi bliver kontaktet af stadig flere forsyninger og andre interessenter, som ønsker at vide mere om Watts. Alle er velkomne, og da fjernaflæsning skal være fuldt udrullet i varmesektoren i 2028, tror jeg bestemt, at interessen vil blive endnu større,” siger Per Madsen.
Kontakter
Pressevagten i SEAS-NVE, telefon 21703101
Billeder
Information om Andel
Om SEAS-NVE – en moderne andelsejet energi- og fibernetkoncern
I SEAS-NVE skaber vi energi til at leve livet. Vi ønsker at gøre energi til mere end blot en leverance - at være din bedste forbindelse, når det gælder den grønne omstilling og digitalisering. Det er dig, vi arbejder for, når vi tilbyder lynhurtigt internet og sikrer, at der altid er strøm i kontakten og lys på gaden. Og det er for at skabe værdi for dig, at vi lagrer energi fra vindmøller til fremtiden og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Vi er godt 1.000 medarbejdere og omsatte i 2018 for 7,3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel lancerer Hall of Femme for landets 55.874 pigefodboldspillere8.3.2026 07:58:32 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København ønsker at styrke dansk kvindefodbold. Derfor præsenterer parterne i fællesskab nu et stort landsdækkende initiativ, der hylder landets flere end 50.000 pigefodboldspillere.
Andel åbner for valg til repræsentantskabet2.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra den 2. marts og frem til 23. marts kan andelshaverne vælge 38 medlemmer, der skal have en plads i Andels repræsentantskab.
Bliv hørt og sæt retning - stil op til Andels repræsentantskabsvalg5.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Lige nu er der valg til repræsentantskabet i energi- og fibernetkoncernen Andel. Medlemmerne har mulighed for at påvirke retningen i den andelsejede koncern, som spiller en vigtig rolle inden for energi og grøn omstilling, digital udvikling og demokratisk fællesskab.
Årets Forkæmper - Andel hylder handling i klimakampen16.12.2025 07:58:47 CET | Pressemeddelelse
Foreningen VITA fra Høje Taastrup er Årets Forkæmper 2025 og modtager en anerkendelse på 35.000 kr. fra energi- og fiberkoncernen Andel.
Husk at kramme verden - læg Årets Klimaplakat 2026 under juletræet8.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Andel lancerer Klimaplakaten 2026, en oplagt jule- eller mandelgave, der støtter grønne fællesskaber
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

