Snart er der åben for SUP-sejlads på Vidåen
29.6.2022 14:16:04 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Det er blevet populært at sejle på SUP (Stand Up Paddleboard), og snart er det også muligt at sejle med dem på Vidåen i Tønder. Fra den 16. juli bliver det nemlig tilladt at sejle på strækningen mellem Jernbanebroen ved Provst Petersens Vej og Søndergadebroen.
Da der kom et borgerønske om at kunne sejle med SUP på Vidåen, blev der fra politisk side taget godt imod idéen, og forvaltningen gik i gang med at udarbejde et tillæg til det eksisterende sejladsregulativ for kommunens vandløb.
Naboer og interesseorganisationer blev inddraget i arbejdet for at kunne tage hensyn til beboere i området samt især ynglefugle. Forslaget om at tillade SUP var herefter i offentlig høring i otte uger, og derefter er tillægget til sejlandsregulativet blevet vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget.
Tilladelsen til at sejle med SUP gælder foreløbig i tre år, hvorefter ordningen skal evalueres.
Det er tilladt at sejle i perioden 16. juli til 29. februar fra solopgang til solnedgang. Boards skal sættes i ved vigen ved Sparekassebroen, og man skal sejle med mindst tre meters afstand til den bred, hvor der ligger huse. Det er ikke tilladt at leje SUP ud til sejlads på Vidåen.
Ud over SUP gælder den nye tilladelse også for vandcykler. Der bliver sat et skilt op, som nøje forklarer og viser de forskellige regler for SUP og vandcykler.
Poul Erik Kjær, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, siger, at han er rigtig glad for, at Tønder Kommune nu kan tilbyde borgerne muligheden for at bruge SUP på Vidå.
”Vi har haft en god dialog med ejerne af private grunde ned til strækningen og med interesseorganisationer. De særlige regler for at bruge SUP og vandcykler gør, at der bliver taget hensyn til både naboerne, fugle og den øvrige natur”, siger Poul Erik Kjær.
Kontakter
Poul Erik KjærFormand for Teknik- og Miljøudvalget
Tlf:20 13 37 38poukja@toender.dkInformation om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Terranor A/S overtager driftsopgaver i kommunen10.3.2026 09:49:10 CET | Pressemeddelelse
Fra den 1. april overtager entreprenørvirksomheden Terranor A/S en række kommunale driftsopgaver i Tønder Kommune, som hidtil har været varetaget af Arkil A/S.
Mindeord om Vagn Therkel Pedersen6.3.2026 12:56:40 CET | Pressemeddelelse
Borgmester Jørgen Popp Petersen, skriver på vegne af Tønder Kommune, følgende mindeord over Vagn Therkel Pedersen
Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?4.3.2026 14:24:51 CET | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
Tønder Kommune har åbnet Sociale Sundhedsklinikker4.3.2026 10:24:35 CET | Pressemeddelelse
Siden januar har Tønder Kommune haft et nyt tilbud: Sociale Sundhedsklinikker. Formålet er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.
Gøgl- og Musikfestival står for døren24.2.2026 08:31:38 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro er der fest, farver og musik, når Voksen Socialområdet lægger hus til den årlige Gøgl- og Musikfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
