Smykkekunst i særklasse på Designmuseum Danmark
At træde ind i smykkekunstner Gitte Bjørns univers, er som at gå på opdagelse i smykkeverdenens Narnia. Et eventyr af mesterligt udført guldsmedehåndværk med et finurligt og skævt twist. Designmuseum Danmark præsenterer nu 100 unikke fingerringe i udstillingen TAPAS, som åbner den torsdag den 26. januar.

Guld, sølv, diamanter, perler, sten og træ. Den danske smykkekunstner Gitte Bjørn bevæger sig i både kostbare og naturlige materialer, hvilket gør hendes univers til en vidunderlig og varieret rejse ud i smykkekunstens mest forunderlige afkroge. Motivmæssigt sakser hun med lethed ind og ud af dyre- og planteriget med sine serier af jordbærringe, edderkopperinge, græshopperinge, konkylieringe og meget mere.
Efter en årrække med større sølvarbejder, vender Gitte Bjørn i TAPAS tilbage til sin oprindelige smykkeverden. Med sine unikke fingerringe udfordrer hun forskellige teknikker og materialer i en leg med form og udtryk. Udstillingen viser folderinge, ringe med lyd, ringe med rå diamanter, dyr og mere klassiske perleringe.
Som et overdådigt spansk tapasbord, vises et kurateret udvalg af ringe fra 20 serier med fem i hver, præsenteret på udstillingens fem borde. TAPAS er en hyldest til den sublime smag, og værkerne bobler af nye idéer, som i serien med ringe udformet som champagnepropper.
TAPAS er den første soloudstilling med Gitte Bjørns smykker på museum.
TAPAS - 26. januar – 30. april 2023.
Kontakter
Mille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder
Links
Information om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark sætter fokus på menneskerettigheder4.11.2022 10:40:27 CET | Pressemeddelelse
Kan design påvirke den politiske debat? Med fotokunst, fodboldkort og vævede tæpper sætter Designmuseum Danmarks nye udstilling 'Gæstearbejdere' fokus på den humanitære konflikt, som udspiller sig omkring fodboldturneringen FIFA World Cup 2022 i Qatar. Udstillingen er en del af museets AKUT-format, som viser skiftende udstillinger om samtidsdesign, der har mod, empati og samfundssind til at udfordre og skabe forandring.
H.K.H. Kronprinsen deltager i officiel åbning af Designmuseum Danmark3.6.2022 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver en længe ventet begivenhed, når Designmuseum Danmark åbner igen efter en gennemgribende renovering og restaurering af bygninger og interiør. Genåbningen markeres med deltagelse af H.K.H. Kronprinsen tirsdag den 14.06. Fra og med søndag den 19.06 kl. 10.00 vil museet slå dørene op for alle.
Invitation til pressevisning: Designmuseum Danmark genåbner med otte nye udstillinger2.6.2022 13:25:51 CEST | Presseinvitation
Designmuseum Danmark inviterer til pressevisning mandag den 13.06 kl. 11-13.
Designmuseum Danmark genåbner efter historisk stor renovering6.4.2022 14:54:24 CEST | Pressemeddelelse
Efter en toårig renovering er Designmuseum Danmark nu klar med en åbningsdato. Gæster kan se frem til at besøge museet igen fra og med søndag den 19. juni. Museet genåbner med helt nye udstillinger, der viser den store spændvidde i museets samlinger - fra nye bud på, hvordan designere lige nu arbejder med at løse fremtidens udfordringer til et dramatisk vue ind i det historiske wunderkammer. Der er skruet helt op for sanselighed og æstetik, når museets unikke historiske samlinger bliver vist side om side med samtidigt design.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum