SMV’erne lukker om 50 dage – 22 forslag til at forhindre det
9.4.2020 06:00:00 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

”Med en genåbningsplan, der udsætter åbningen for erhvervslivet med mindst en måned, er den økonomiske afgrund rykket endnu tættere på for rigtig mange virksomheder. Hjælpepakkerne skal derfor forlænges, give større kompensation og udvides til at omfatte de mange, som i dag ikke får hjælp, og de skal besluttes meget hurtigt, så pengene kommer ud til virksomhederne, før de lukker,” siger vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt.
Han samler de 22 forslag i tre hovedområder: For det første skal hjælpepakkerne forlænges og give større kompensation; for det andet skal iværksætterne omfattes - både vækstiværksætterne og den helt lille selvstændige; og som det tredje skal der sendes likviditet direkte fra staten til de mindste virksomheder, der er dem der lider mest og som har sværest ved at få lån i banken.
Nye behov, da krisen trækker ud
”Da krisen ikke vil være ovre den 9. juni, er det indlysende, at alle hjælpepakkerne skal forlænges. Derudover skal lønkompensationen hæves, så virksomheder og selvstændige kan få dækket op til 45.000 kr. af lønnnen; ejerledere med mere end 10 ansatte skal omfattes af ordningerne; faste omkostninger skal dækkes fra 10.000 kr. og op, og endelig skal de tvangslukkede virksomheder have en bagatelgrænse for indtjening på 10 pct., uden de mister kompensationen for faste omkostninger,” siger Jakob Brandt.
Han mener i øvrigt, at det er nødvendigt også at gøre noget særligt for iværksætterne. De får ikke hjælp i dag og uden en målrettet støtte til dem uddør hele den generation af virksomheder, der skal sikre os vækst og jobs i de kommende årtier.
"SMVdanmark foreslår, at højvækst-SMVerne skal have adgang til at modregne deres skattebetalinger for 2020 i deres fremskudte underskud, og at statens Vækstond skal matche private investeriger i faktor 4:1. I den anden ende af iværksætterskalaen skal helt små selvstændige have en dagpengeydelse uden at være tvunget til at lukke virksomheden - og uden at være medlem af en a-kasse.”
Likviditet skal direkte ud til SMV'er
”Som statsministeren på sit genåbningspressemøde påpegede, så oplever en række SMV’er ikke at kunne få lån i banken. Mange af disse kunne heller ikke få lån før krisen. Med det er sunde virksomheder, der sikrer mad på bordet til ejere og ansatte. Disse virksomheder lukker meget snart, hvis ikke politikerne beslutter at sende likviditet direkte ud til dem. Oplagt vil det være, at retunere de sidste skatte- og momsbetalinger. Endelig ligger der 60 mia. kr. i feriepenge, som SMVdanmark lige fra krisens første dage har opfordret til at frigive. Her skal staten også sikre likviditeten, så forslaget vil kunne slå fuldt igennem og redde virksomhederne," siger Jakob Brandt.
”Vi er klar over, at 22 forslag er mange ønsker til politikerne. Men landets 300.000 SMV’er er utroligt forskellige. Derfor er der ikke ét forslag, der både løser problemerne for den tvangslukkede frisør og for IT-vækstiværksætteren. Men med disse 22 forslag kan politikerne sikre, at langt de fleste virksomheder kan leve betydeligt længere end de 50 dage, de i dag har tilbage at leve i, og være klar til den økonomiske genopbygning, der ligger på den anden side af krisen,” slutter Jakob Brandt.
- Vedhæftet er liste med de 22 forslag forklaret
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogKommunikationschef i SMVdanmark
Tlf:61 96 39 99arskog@SMVdanmark.dkJakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder

Vedhæftede filer
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder.
SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan.
Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
SMVdanmark roser ny cyberaftale: Vigtig styrkelse af erhvervslivets digitale sikkerhed28.1.2026 16:44:35 CET | Pressemeddelelse
En bred politisk aftale om cybersikkerhed er netop landet. SMVdanmark ser det som et vigtigt skridt i retning af at gøre små og mellemstore virksomheder mere robuste over for en voksende cybertrussel.
SMVdanmark: Aftale om differentieret moms på fødevarer er ren populisme og dyrt bureaukrati28.1.2026 10:18:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og en række partier har i dag præsenteret en aftale om at sænke momsen på fødevarer fra 2028. SMVdanmark retter skarp kritik mod aftalen, som vil koste milliarder i administration hos virksomhederne og næppe have stor påvirkning på forbrugerpriserne. "Det er ren populisme op til et valg," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
SMVdanmark: Fødevarecheck er et mindre onde end differentieret fødevaremoms27.1.2026 11:15:53 CET | Pressemeddelelse
Fødevarechecks har ikke stået på SMVdanmarks ønskeseddel. Det er dog trods alt bedre end at indføre en ny differentieret fødevaremoms, som også har indgået i de politiske forhandlinger. SMVdanmark advarer kraftigt mod den øgede bureaukratisering, som en eventuel ny momsstruktur vil medføre.
Boghandlerforeningen bliver en del af SMVdanmark8.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boghandlerforeningen har meldt sig ind i SMVdanmark. Det skal sikre effektiv drift af foreningen og give medlemmerne adgang til en lang række fordele. Fra juridisk rådgivning til rabatter på forsikringer og udstyr.
Bankgebyrer er eksploderet: SMVdanmark opfordrer til øget gennemsigtighed og skærpet konkurrence2.1.2026 08:57:52 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser, at bankernes gebyrer er steget næsten 40 procent siden 2015, mens renteudgifterne er fordoblet på få år. Udviklingen lægger særligt pres på mindre virksomheder, som i forvejen har sværest ved at forhandle vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
