SMVdanmark

SMVdanmark: Udskudt slutafregning redder virksomhederne på målstregen

Del
Flere tusind virksomheder var i risiko for at miste deres corona-kompensation, for selv om revisorer og bogholdere har knoklet i døgndrift, kunne de ikke nå at overholde fristen for slutafregning. Derfor er dagens melding om udsat frist meget glædelig og i sidste øjeblik, mener SMVdanmark.

Erhvervsstyrelsen har netop besluttet at give op til 60 dages udsættelse af fristen for, hvornår virksomhederne skal indsende den endelige dokumentation for den kompensation, de har modtaget under coronakrisen. Fristen var ellers i næste uge, d. 30. september. 

Det vækker stor glæde hos SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, hvoraf mange har været påvirket af restriktioner. 

”Vi er meget glade for beslutningen, for vi har fået mange henvendelser fra især revisorer og bogholdere, der bogstaveligt talt var ved at gå ned med stress. De kunne se, at selv om de har knoklet i døgndrift de seneste uger, så ville de ikke kunne nå fristen d. 30. september,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark. 

Virksomheder, der ikke overholdt fristen, skulle tilbagebetale hele den kompensation, de ellers havde modtaget.  

”Vores vurdering er, at mange tusind virksomheder ville overskride fristen, og konsekvenserne for den enkelte virksomhed kunne være katastrofal med et krav om tilbagebetaling af flere hundredetusinde kroner. Det har vi gjort erhvervsministeren opmærksom på, og han skal have stor tak for at skride til handling,” siger Jakob Brandt. 

Pengene fra de forskellige kompensationsordninger blev oprindeligt udbetalt på baggrund af forventninger, og slutafregningen er derfor den endelige opgørelse, der skal sætte to streger under kompensationsbeløbet.  

”Det er i mange tilfælde komplicerede sager, der kræver indhentning af en masse dokumentation, og desuden har Erhvervsstyrelsens IT-system de seneste uger været plaget af nedbrud og lange svartider, hvilket har gjort det til en ekstra frustrerende proces for virksomheder, revisorer og rådgivere. De får nu en tiltrængt ekstra periode at slutafregne i,” siger Jakob Brandt.

Læs mere hos Erhvervsstyrelsen her.

Kontakter

Billeder

Information om SMVdanmark

SMVdanmark
SMVdanmark
Islands Brygge 26
2300 København S

+45 33 93 20 00https://smvdanmark.dk

Om SMVdanmark

SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark

Asbjørn Lindsø er ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark22.3.2024 14:24:57 CET | Pressemeddelelse

1. april tiltræder Asbjørn Lindsø som ny kommunikations- og pressechef i SMVdanmark. Asbjørn Lindsø kommer med erfaring fra tidligere job som bl.a. pressechef for Radikale Venstre på Christiansborg, kommunikationschef i brancheorganisation Plastindustrien og senest som sektionsleder for kampagne og presse hos Sundhedsstyrelsen. - I Asbjørn Lindsø får vi en profil, som både har arbejdet med presse, kommunikation og politisk interessevaretagelse på højt niveau flere steder, og som kender politik indefra fra sin tid på Christiansborg. Han har tilmed stor forståelse til SMV-segmentet og for arbejdet i erhvervsorganisationer fra sin tid i Plastindustrien, så vi synes matchet her er helt perfekt, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør for SMVdanmark. Asbjørn Lindsø siger om skiftet: - De små og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Jeg har enorm respekt for den virkelyst og innovation, som findes her. Derfor ligger der for mig også en virkelig vigtig opgav

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye