SMVdanmark: Tillykke til den nye regering – vi glæder os til at komme i arbejdstøjet

Mette Frederiksen (S) har netop offentliggjort, at den nye regering er på plads, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
I SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, ser adm. direktør Jakob Brandt frem til samarbejdet.
”Stort tillykke til den nye regering. Vi har ventet på jer med længsel. For der er mange vigtige dagsordener for erhvervslivet, vi skal se på. Vi glæder os til en regering, der kan hjælpe erhvervslivet på den korte bane, men også har blik for de langtsigtede udfordringer,” siger han.
Han ser frem til at læse regeringsgrundlaget, som indtil videre tegner rigtigt godt med flere af SMVdanmarks mærkesager. Nu og her hæfter han sig især ved den krise, der har ramt de små og mellemstore virksomheder.
”Konkurstallet slår rekord, og virksomhederne styrtbløder. Lige nu bør regeringen helt lavpraktisk forlænge tilbagebetalingen af coronagæld. Den er en møllesten om halsen på virksomhederne, og vi ved, at halvdelen af dem, der gik konkurs i november havde coronagæld. Samtidigt er der et massivt pres på de mindre virksomheder for at give lange kreditter til deres store kunder. Vi har oplevet krav om betalingsfrist på 4-5 måneder, og det er ødelæggende for de små underleverandører, der må skaffe dyr mellemfinansiering, mens de venter på betaling for deres varer og tjenester. Regeringen må gøre, hvad den tidligere regering stillede i udsigt og indføre lovbestemt tilbagebetalingsfrist på maksimalt 30 dage,” siger Jakob Brandt.
På længere sigt er det de generelle forhold for erhvervslivet, herunder kampen mod bureaukrati og mangel på faglærte, der tæller, mener SMVdanmarks adm. direktør.
”Jo bedre de små og mellemstore virksomheder har det, jo bedre går det for Danmark. Et oplagt sted at sætte ind er over for offentligt bureaukrati. Papirarbejdet koster SMV’erne mere end 15 milliarder kroner hvert år og binder tusindvis personer til opgaver, der ikke skaber værdi. Arbejdskraft, vi desperat mangler andre steder i økonomien. Derfor bør det være blandt regeringens topprioriteter at bekæmpe bureaukratiet, fx ved at fjerne to regler, så snart en ny indføres. En andet vigtig indsats er at stoppe den katastrofale mangel på faglærte. Vi mister over 80.000 faglærte over de næste ti år, og hele den grønne omstilling og indsatsen for at energieffektivisere står til at blive umulig at gennemføre uden de mennesker, der skal udføre arbejdet. En ny regering bør tilføre erhvervsuddannelserne et massivt økonomisk løft, fx finansieret ved at omlægge SU’en. Endeligt gør den hårde beskatning ved generationsskifte det dyrt at lade familievirksomheden gå i arv. Det skal vi have ændret,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
EPX rummer historisk potentiale: 60 forslag skal sikre at det bliver forløst14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
EPX kan give unge en mere praksisnær vej og samtidig løse manglen på faglærte. SMVdanmark præsenterer et udspil med 60 anbefalinger til, hvordan uddannelsen kan lykkes i praksis.
SMVdanmark om europæisk regelforenkling: Betydningen kan næsten ikke overvurderes13.11.2025 13:09:01 CET | Pressemeddelelse
EU-parlamentet har netop vedtaget en række lempelser i byrder, som har tynget danske virksomheder. SMVdanmark kalder det et vigtigt gennembrud i kampen mod det voksende bureaukrati og opfordrer til, at tempoet holdes højt i de kommende forenklingspakker.
Ny EU-rapport: Hver anden europæiske virksomhed kæmper med sene betalinger – de små rammes hårdest13.11.2025 09:38:24 CET | Pressemeddelelse
En ny EU-rapport viser, at sene betalinger er et voksende problem i hele Europa. Hver anden virksomheder kæmper med at få betaling. De mindre virksomheder rammest klart hårdest. SMVdanmark bakker op om Kommissionens forslag om strammere regler og håndhævelse.
SMVdanmark roser ny karakterskala: Belønner faglighed og skaber mere retfærdighed6.11.2025 11:22:23 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til en ny karakterskala får opbakning fra SMVdanmark, der kalder ændringen både retfærdig og motiverende. Den nye skala styrker fagligheden, belønner ekstraordinære præstationer og mindsker skævheden i uddannelsessystemet.
Ny analyse: SMV’ernes fremtidsforventninger rammer lavpunkt – industrien trækker ned29.10.2025 12:05:14 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden blandt små og mellemstore virksomheder falder i oktober til det laveste niveau i næsten to år. Det er især industrien, der trækker ned, viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

