SMVdanmark til Mette F.: Giv virksomhederne en langsigtet plan og udvid kompensationen
13.1.2021 19:18:25 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har forlænget restriktionerne til d. 8. februar. Det betyder, at en lang række mindre virksomheder fortsat skal være tvangslukket.
“De mange korte forlængelser er en del af en meget uheldig stop-go strategi, som gør det umuligt for virksomhederne at langtidsplanlægge. Mange virksomheder har gældsat sig til op over skorstenen og understøttet deres medarbejdere i håb om, at bedre tider var lige om hjørnet. Nu må regeringen give en realistisk deadline for, hvornår vi kan vente, at virksomhederne kan åbne. Beregningerne fra Statens Serum Institut tyder desværre på, at smitten ikke er bekæmpet d. 8. februar,” siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Han gør opmærksom på, at situationen er langt mere alvorligt end i starten krisen, da regeringen lukkede landet ned. På det tidspunkt var virksomhederne økonomisk polstrede. Det er de ikke mere.
“Jeg er bekymret for, at det særligt er de små virksomheder, der bliver ramt af den lange nedlukning. Mange har så tyndslidt en økonomi, at en yderligere forlængelse af nedlukningen vil skubbe dem ud over kanten. Politikerne må forbedre kompensationen. Lige nu koster det de små virksomheder tusindvis af kroner hver eneste dag, de ikke kan arbejde og tjene penge,” siger han.
Jakob Brandt peger på, at der siden marts sidste år har været en helt urimelig forskelsbehandling af selvstændige og lønmodtagere.
“Det er ikke fair, at selvstændige kun kan få 23.000 kr. i kompensation om måneden, når støtten til lønmodtagere er 30.000 kr. Hvorfor denne forskelsbehandling? Det er ligeledes urimeligt, at virksomheder fortsat skal have store lønudgifter til medarbejdere, der er sendt hjem, fordi deres virksomhed er lukket af staten. Hvor skal virksomhederne få penge til at betale den løn fra, når medarbejderne ikke kan komme på arbejde og skabe værdi? Hvis vi skal holde liv i de små virksomheder, må der ske en ligestilling. Og det må være staten, der betaler for hjemsendte medarbejdere ved at give dem midlertidige dagpenge, evt. på en forhøjet sats,” siger han.
Han peger desuden på, at politikerne bør indføre en bred hjælpepakke.
“Jeg ønsker en generel ordning, hvor virksomheder, der har lidt tab på mere end 30 procent fra marts 2020 til marts 2021, kan blive kompenseret. Det vil dække hullerne i de mere end 30 kompensationspakker, der er indført med tiden,” siger Jakob Brandt.
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Industriens opsving det seneste år er båret af de store virksomheder26.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervstilliden faldt i oktober hos både små og store virksomheder, og faldet er størst blandt SMV'erne. Samtidig viser nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer, at den fremgang, industrien har haft det seneste år, i overvejende grad ligger hos de største virksomheder.
Lolland Kommune modtager SMV-prisen 2026 for målrettet og succesfuld indsats med juniormesterlære22.10.2026 16:54:12 CEST | Pressemeddelelse
Lolland Kommune modtog i dag SMV-prisen 2026 for sit ambitiøse arbejde med juniormesterlære og sit tætte samarbejde mellem skoler og lokale virksomheder. Kommunen har den højeste andel elever i juniormesterlære i Danmark og viser, hvordan en lokal prioritering af ordningen kan bringe flere unge tættere på et faglært arbejdsliv.
SMVdanmark: Vismændene ser en økonomi i to tempi – understreger vigtigheden af et politisk fokus på SMV’erne20.10.2026 12:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Der er højt tempo i dansk økonomi, men fremgangen kommer især fra de store eksportorienterede virksomheder ikke mindst i medicinalindustrien. Samtidig føres der en usædvanligt lempelig finanspolitik, som kritiseres af Vismændene i den seneste rapport. Den lempelige finanspolitik suger arbejdskraften væk fra virksomhederne, hvilket forstærker problemer for de virksomheder, som ikke buldrer afsted.
SMVdanmark roser finanslovsforslag, men peger på stor tidsel: Regningen sendes til de mindste virksomheder9.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens finanslovsforslag for 2027 indeholder flere gode nyheder for landets små og mellemstore virksomheder, mener SMVdanmark, der især roser udsigten til lavere selskabsskat, personskattelettelser og bedre adgang til kapital. Men erhvervsorganisationen advarer samtidig mod at finansiere skattelettelserne ved at forringe de mindste virksomheders momsvilkår.
Ny analyse: Fire ud af ti SMV’er overvejer at skifte bank, men bremses af besvær7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
38 pct. af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt. Det viser ny analyse fra SMVdanmark, som opfordrer regeringen til at genoptage arbejdet med at skabe mere konkurrence og gennemsigtighed på bankmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

