SMVdanmark: Stærkt udspil fra regeringen
9.11.2020 13:28:32 CET | SMVdanmark | Pressemeddelelse

Regeringen har netop lanceret en stribe tiltag, der skal stimulere dansk økonomi og hjælpe erhvervslivet gennem coronakrisen. Regeringen foreslår en markant styrket boligjobordning, to mia. kr. til omstilling af lokalt erhvervsliv, der er særligt ramt af krisen, og øget hjælp til eksportvirksomheder.
”Regeringen leverer næsten tre pletskud i dag, med kun få skønhedsfejl,” mener Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, der er erhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder.
”Tæt på en tredobling af boligjobordningen vil sikre, at danskerne godt tør vove sig ud i større forbedringer af hjemmet, i en tid hvor det ellers ville være naturligt, at man er forsigtig med pengene. Det vil afhjælpe sort arbejde og accelerere den grønne omstilling, hvilket er nødvendigt, hvis vi vil nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Jeg havde dog meget gerne set, at oplevelsesindustrien også var blevet tilgodeset, for det er en branche, der er stærkt nødlidende,” siger han.
Han mener dog også, at man bør kunne overføre ubrugte fradrag fra år til år, så man kan ”spare op” til meget store boligforbedringer.
Udspillet rummer desuden en pakke på 2 mia. kr. til udvikling af erhvervslivet og omstilling af de brancher og egne, der er hårdt ramt.
”Vi støtter fuldt ud op om, at man målretter penge direkte til SMV’erne, så de lettere kan omstille sig. Store dele af dansk erhvervsliv har brug for en håndsrækning til at tilpasse sig, fx autoværksteder der i højere grad skal servicere el- og hybridbiler. Og stærkere lokale erhvervsteams er et arbejde, vi allerede bakker op om, og som har stort potentiale,” siger Jakob Brandt.
Endeligt placerer regeringen en 1,5 mia. kr. stor eksportpakke under juletræet. Pakken skal gøre det nemmere for virksomhederne at få eksportkreditter og bedre hjælp til at trænge ind på nye markeder.
”Det vil helt klart opmuntre små og mellemstore virksomheder til at gøre mere ved eksporten til gavn for dem selv og dansk økonomi,” siger Jakob Brandt.
Det er dog ulogisk, mener han, at regeringen i første pakke øgede bevillingen til eksportfremme fra 30 mio. kr. i år til 70 mio. i 2021, og at man så nu vil sætte det ned til 50 millioner pr. år i 2022 og 2023. Der bliver brug for de 70 mill. kr. - hvert år - og der bliver brug for videre rammer med udstrakt brug af virtuelle fremstød og e-handel.
”Derfor bør man overføre ubrugt støtte fra næste år til årene efter,” siger han.
Kontakter
David ElmerKommunikationschef
Tlf:+45 53 85 53 70elmer@smvdanmark.dkJakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder
Information om SMVdanmark
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Nye tal: Arbejdskraftmangel aftager hos store byggevirksomheder, men udfordrer stadig SMV’erne24.9.2026 11:37:34 CEST | Pressemeddelelse
Manglen på arbejdskraft fylder mere hos små og mellemstore virksomheder i bygge og anlæg end hos de store. Nye tal fra SMVdanmarks konjunkturbarometer viser, at udviklingen det seneste år har øget forskellen mellem de mindre og store virksomheder.
Presseinvitation: SMVdanmark samler ministre og partiledere til Christiansborgmøde21.9.2026 12:13:46 CEST | Presseinvitation
Den 22. oktober samler SMVdanmark en række af landets mest centrale politikere og repræsentanter for små og mellemstore virksomheder til årets Christiansborgmøde. På dagsordenen er SMV'ernes vilkår og spørgsmålet om, hvordan vi skaber vækst og udvikling i hele Danmark.
SMVdanmark til von der Leyen: SMV’erne har ventet længe nok – nu skal der handling til16.9.2026 11:32:51 CEST | Pressemeddelelse
I sin State of the Union-tale fremhæver Ursula von der Leyen de små og mellemstore virksomheder som afgørende for Europas økonomi. Anerkendelsen skal følges af handling: Mere tempo på at fjerne bureaukrati, stop for overimplementering og et indre marked, der gør det lettere for mindre virksomheder at vokse.
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

